Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over SKAT's afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004. Klageren havde drevet virksomhed, men havde ikke indsendt selvangivelser for 2002 og 2003, hvilket førte til skønsmæssige ansættelser fra skatteforvaltningen.
Oprindeligt fremsendte skatteforvaltningen forslag til skønsmæssige ansættelser af klagerens indkomst for 2002 og 2003, baseret på tidligere års indtjening og oplysninger om selvstændig virksomhed. Da klageren ikke reagerede, blev årsopgørelser udskrevet i overensstemmelse hermed. I februar 2006 indsendte klagerens daværende repræsentant selvangivelser og årsregnskaber for 2002-2004 med anmodning om genoptagelse. Efter yderligere korrespondance og manglende indsendelse af udbedt materiale, valgte SKAT at genoptage ansættelserne og foretog nye skønsmæssige ansættelser i april 2007. Disse ændrede de selvangivne virksomhedsunderskud til overskud, bl.a. med henvisning til, at regnskabsmaterialet ikke var egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, og at transaktionssporene ikke kunne følges. Specifikke justeringer omfattede:
Da SKAT ikke modtog bemærkninger til de nye forslag, blev årsopgørelserne udarbejdet i overensstemmelse hermed.
Klagerens nye repræsentant anmodede i august 2009 om ekstraordinær genoptagelse, med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren argumenterede for, at SKAT havde begået åbenbare fejl ved ligningen, som medførte en materielt urigtig skatteansættelse. Hovedpunkterne var:
Landsskatteretten bemærkede, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004 var indgivet efter udløbet af fristen for ordinær skatteansættelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Spørgsmålet om genoptagelse skulle derfor afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-7, som indeholder objektive grunde til genoptagelse. Afgørelsen skulle derfor træffes efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, der omhandler særlige omstændigheder. Retten henviste til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 8, som angiver et snævert anvendelsesområde, typisk ved svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, og ikke ved glemt fradrag eller forkert lovfortolkning, medmindre myndighederne har handlet ansvarspådragende.
Landsskatteretten var enig med klagerens repræsentant i, at de foretagne reguleringer for igangværende arbejder i indkomstårene 2002 og 2003 på henholdsvis 265.320 kr. og 122.532 kr. ikke var korrekte og ville medføre dobbeltbeskatning af 387.852 kr.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt dog ikke, at der var begået ansvarspådragende fejl af SKAT. Sammenholdt med et tidsforløb på over to år mellem SKAT's afgørelser og anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, fandtes der ikke særlige omstændigheder, der talte for genoptagelse.
Et retsmedlem lagde vægt på, at der forelå ekstraordinære omstændigheder, da der var fejl begået af SKAT i ansættelserne.
Retten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede derfor SKAT's afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2002-2004.
Kirkeministeriet sender et nyt notat med 11 konkrete ændringsforslag i høring hos landets anerkendte trossamfund.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2004. Klageren, en islandsk statsborger, havde bopæl i Danmark i hele 2003 og 2004 og var fuldtidsstuderende i Y1-by fra august 2002 til december 2003. Klageren købte en ejendom i Danmark i 2002 og solgte den igen i 2005.
Klageren havde indkomst fra en islandsk virksomhed, H1, og hævdede at have betalt alle skattemæssige forpligtelser på Island i de omhandlede år. SKAT havde skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for 2003 og 2004, da klageren ikke havde indsendt selvangivelse eller reageret på forslag til ændring af skatteansættelsen. Dette resulterede i en restskat, som blev sendt til inddrivelse i Island.
Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse med henvisning til, at klageren som studerende ikke havde finansiel indkomst i Danmark og betalte skat på Island. Der blev henvist til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst, især artikel 20 om studerende og praktikanter, som fritager studerende fra beskatning i opholdsstaten af indkomst fra kilder uden for denne stat, der anvendes til underhold eller studium. Klageren fremlagde dokumentation for studieforhold, skattepligt til Island og selvangivet indkomst i Island.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
SKAT nægtede genoptagelse, da ansøgningen var indgivet efter fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26. SKAT fandt heller ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. SKAT argumenterede, at klageren ikke havde dokumenteret myndighedsfejl eller åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser, og at henvisninger til dobbeltbeskatningsoverenskomsten sidestilles med glemte fradrag, hvilket ikke er en særlig omstændighed.
Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006. Klageren ...
Læs mereSagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2003, efter at han var fl...
Læs mere