Restaurant dømt for forskelsbehandling: Selskab bedt om at forlade stedet på grund af etnisk oprindelse

De juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om restauranten havde udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling ved at stoppe gæsterne ved indgangen og efterfølgende bede hele selskabet om at forlade stedet, samt om restauranten kunne løfte bevisbyrden for, at deres ageren var sagligt begrundet i f.eks. en dresscode.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet lagde vægt på, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling. Dette udløste en delt bevisbyrde efter Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7.

De afgørende elementer i vurderingen var:

• Videoovervågningen: Optagelserne viste, at selskabet blev stoppet, mens andre gæster med lignende eller mere afslappet påklædning blev lukket ind uden videre. Dette svækkede restaurantens argument om, at det handlede om dresscode.
• Timing: Selskabet fik først besked på at gå, efter de havde spist og betalt. Nævnet fandt, at hvis påklædningen var problemet, burde afvisningen være sket ved ankomsten.
• Manglende bevis: Restauranten formåede ikke at bevise, at deres praksis var objektivt begrundet i et sagligt formål, eller at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Afgørelsens resultat

Indklagede blev pålagt at betale en godtgørelse til klager. Nævnet vurderede beløbet ud fra sagens alvor og karakter.

Nævnet præciserede sin kompetence i sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Indklagede bar afviste anklagerne om forskelsbehandling og fremførte følgende punkter:

• Baren betragter sig selv som multikulturel og benytter et professionelt vagtselskab med en mangfoldig medarbejderstab.
• Vagtselskabet opererer ud fra faste kriterier for afvisning, herunder sikkerhedsrisici, beruselse og kendskab til kriminelle miljøer.
• Der blev rejst mistanke om, at klageren lignede en person, som i nattelivet var kendt for handel med euforiserende stoffer.

De juridiske spørgsmål

Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt afvisningen var baseret på saglige kriterier, eller om der var tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling. Da der var en markant opdeling i, hvem der fik adgang til baren baseret på etnicitet, skulle det vurderes, om bevisbyrden for ikke-diskrimination kunne løftes af baren.