Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en idømt foranstaltning, dom til psykiatrisk behandling, skulle opretholdes, og om D’s ophold på et botilbud skulle medregnes i den fastsatte længstetid for ophold i institution. D blev i 2013 idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, efter at være fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 (vold mod embedsmand) og Straffeloven § 123 (trusler).
Retten i Herning havde i marts 2019 opretholdt foranstaltningen og forlænget længstetiden for ophold i institution med 1 år. Retten afviste D’s påstand om, at hans ophold på bostedet Bostedet1, som var et tilbud efter Serviceloven § 108, skulle tælle med i den oprindeligt fastsatte længstetid på 1 år. Retten lagde vægt på, at Bostedet1 ikke udgjorde en psykiatrisk institution, selvom D var underlagt betydelige begrænsninger i sin bevægelsesfrihed via koordinationsplaner udarbejdet af den behandlingsansvarlige overlæge.
D kærede afgørelsen til Vestre Landsret og påstod primært, at foranstaltningen skulle ophæves, subsidiært at længstetiden ikke skulle forlænges. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens kendelse.
Efter byrettens afgørelse forelå nye udtalelser fra retspsykiatrien og Kriminalforsorgen. Overlæge X3 vurderede i december 2019, at der ikke var medicinsk behandlingsmæssigt hensyn til at opretholde foranstaltningen, og at risikoen for recidiv var lav, forudsat D fik kommunal bostøtte. D har diagnosen Aspergers syndrom, hvilket kræver pædagogisk støtte, men ikke medicinsk behandling.
Kriminalforsorgen tilsluttede sig overlægens vurdering og anbefalede ligeledes, at foranstaltningen blev ophævet, da der ikke længere blev vurderet at være forhøjet recidivrisiko. D, som i mellemtiden var flyttet fra Bostedet1 til egen lejlighed, fastholdt, at han ikke ønskede statslig indblanding i form af bostøtte, men samarbejdede med sin kontaktperson fra psykiatrien.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om, at D’s ophold på Bostedet1 ikke kunne medregnes i længstetiden for ophold i institution, men traf ny afgørelse om selve foranstaltningens opretholdelse.
Landsretten tilsluttede sig Retten i Hernings begrundelse og fastslog, at D’s ophold på bostedet Bostedet1 ikke udgjorde et ”ophold i institution”, der var omfattet af den maksimale længstetid fastsat efter Straffeloven § 69 a, stk. 1. Den institution, der var omfattet af dommen af 21. november 2013, var udelukkende en psykiatrisk afdeling. Landsretten tillagde det ikke betydning, at D kun var bosat på Bostedet1 som et alternativ til indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Landsretten lagde afgørende vægt på de nye udtalelser fra overlægen fra Klinik for Retspsykiatri og Kriminalforsorgen, som begge anbefalede en ophævelse af foranstaltningen. Begrundelsen var, at risikoen for recidiv til kriminalitet blev vurderet lav, og at der ikke længere var et medicinsk behandlingsmæssigt hensyn, der talte for at opretholde foranstaltningen.
Da betingelserne for fortsat opretholdelse af foranstaltningen ikke længere var opfyldt, bestemte Landsretten, at:

Rigsrevisionen udtaler skarp kritik af myndighedernes håndtering af foranstaltningsdømte patienter. Kriminalforsorgen iværksætter nu en række initiativer for at rette op på fejl og sikre overholdelse af gældende tidsfrister.

Dette lovforslag har til formål at gøre eftergivelse af gæld til det offentlige betinget. Forslaget bygger på en politisk aftale og skal sikre, at borgere, der modtager en økonomisk håndsrækning fra fællesskabet i form af gældseftergivelse, ikke efterfølgende begår kriminalitet. Hvis dette sker, vil den eftergivne gæld genopstå.
Høringssvar vedrørende ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter.
Rigsrevisionen udtaler skarp kritik af myndighedernes håndtering af foranstaltningsdømte patienter. Kriminalforsorgen iværksætter nu en række initiativer for at rette op på fejl og sikre overholdelse af gældende tidsfrister.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. De nye regler vil kun gælde for afgørelser om eftergivelse, der træffes på eller efter denne dato. Afgørelser truffet før ikrafttrædelsen er ikke omfattet.

KÆ blev i 2012 dømt for overtrædelse af et tilhold samt fremsættelse af trusler i henhold til [Straffeloven § 266](/love...
Læs mere
Sagen omhandler T, som i Grønlands Landsret blev kendt skyldig i voldtægt (**Kriminalloven § 77, stk. 1, nr. 1**) og vol...
Læs mere
Dom til psykiatrisk behandling for massiv stalking og trusler mod familie, politiassistent og advokat