Erstatninger ved udskiftning af forsyningsnet kan ikke fradrages som driftsomkostninger

Alternativer til erstatning

I særlige tilfælde kan ejere af beboelsesejendomme inden for 80 meter fra nettet vælge at sælge ejendommen til Spørger som alternativ til at modtage nærføringserstatning. Derudover kan Spørger benytte sig af ekspropriation til at erhverve rettigheder eller hele matrikler, hvis frivillig aftale ikke opnås. Ekspropriation sker mod fuldstændig erstatning i henhold til Grundloven § 73.

Spørgers juridiske synspunkt

Spørger argumenterer for, at erstatningerne er nødvendige for at fortsætte virksomhedens drift inden for dens hidtidige rammer og dermed udgør fradragsberettigede driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De påpeger, at tinglysning af servitutter ikke giver Spørger et aktiv, der kan sælges med fortjeneste, og derfor ikke bør behandles under Ejendomsavancebeskatningsloven § 1.

Alternativt foreslår Spørger, at omkostningerne skal aktiveres og afskrives ordinært over 10 år, eller at de skal tillægges anskaffelsessummen for infrastrukturanlægget og afskrives med 7 % om året efter de særlige regler i Afskrivningsloven § 5C.

De stillede spørgsmål vedrørte konkret:

Kan omkostningerne til de forskellige erstatningstyper (herunder servitutter, grundbeløb, nærføringserstatninger og ekspropriationserstatninger) fradrages som driftsomkostninger, afskrives ordinært efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a eller afskrives som en del af infrastrukturanlæggets anskaffelsessum, jf. Afskrivningsloven § 5C?

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse og besvarede alle spørgsmål generelt med 'Nej', dog med en væsentlig undtagelse for erstatninger udbetalt til naboer. Skatterådet skelnede mellem omkostninger, der fører til erhvervelse af rettigheder over fast ejendom, og omkostninger, der alene er kompensation for værditab uden rettighedserhvervelse.

Skatterådets konklusioner

Skatterådet konkluderede, at de fleste omkostninger måtte behandles som anskaffelsessum for fast ejendom (eller en del heraf) og derfor ikke kunne fradrages som driftsomkostninger eller afskrives efter de foreslåede metoder. Afgørelserne kan opsummeres således:

Begrundelse for rettighedserhvervelse

Erhvervelsen af en servitutrettighed over lodsejernes ejendomme betragtes som erhvervelse af en middelbar ejendomsret. Denne type udgift til anskaffelse af fast ejendom skal behandles efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven, hvor fortjeneste eller tab opgøres ved realisation. Dette omfatter også Grundbeløbet, Nærføringserstatningen til lodsejere og Erstatning for herlighedsværdi til lodsejere, da disse betalinger ifølge standarddeklarationen er en del af den samlede afregning for de rettigheder, Spørger erhverver.

Begrundelse for naboerstatninger (Q2c)

Når erstatning for nærføring og herlighedsværdi udbetales til naboer, erhverver Spørger ikke en middelbar ejendomsret til naboens ejendom. Udgiften har en tilknytning til den fremtidige indkomsterhvervelse, som begrunder periodisering. Udgiften skal derfor aktiveres og afskrives over transmissionsnettets levetid i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette er i overensstemmelse med praksis fra SKM2010.229.SR vedrørende erstatninger til naboer i forbindelse med vindmølleprojekter.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet godkendte klagers reguleringsregnskab for 2004, men afviste at godkende indregningen af en afskrivning på goodwill på 1.487.000 kr. Tilsynet argumenterede for, at afskrivning på goodwill ikke udgjorde en "nødvendig omkostning" i henhold til Naturgasforsyningsloven § 37, stk. 1. Begrundelsen var, at forsyningspligtkunderne var tilknyttet selskabet via en bevilling og ikke på grund af selskabets omdømme eller goodwill. At tillade afskrivningen ville ifølge tilsynet betyde, at kunderne kom til at betale for en merværdi, de selv havde skabt, og give selskabet en "overnormal profit".

Klagers centrale anbringender

Klager anførte, at:

• Goodwillen var et reelt aktiv, anerkendt af Energitilsynet i selskabets åbningsbalance.
• Selskabet var forpligtet til at afskrive på goodwill i henhold til årsregnskabsloven og afskrivningsloven, hvilket gjorde det til en reel og nødvendig omkostning.
• Ordlyden af Naturgasforsyningslovens § 37, stk. 1 omfatter "afskrivninger" uden at specificere typen, og der manglede derfor lovhjemmel til at afvise posten.
• En parallel bestemmelse i Elforsyningsloven § 69, stk. 1 indeholder et specifikt forbud mod prisstigninger som følge af virksomhedsoverdragelse, et forbud der ikke findes i naturgasforsyningsloven, hvilket måtte tolkes som et bevidst fravalg fra lovgivers side.

Energitilsynets yderligere argumenter

Energitilsynet fastholdt, at afgørelsen var konkret begrundet i forbrugerbeskyttelseshensyn. Tilsynet anførte desuden, at en godkendelse af afskrivningen ville være i strid med forudsætningerne for en tidligere afgørelse efter Naturgasforsyningsloven § 35, hvor et provenu fra aktiesalget skulle komme forbrugerne til gode via lavere priser. Tilsynet truede med at genoptage denne sag, hvis klager fik medhold.