Fradrag for udgifter til husleje og varme for medarbejderbolig – fuldt fradrag godkendt

Klageren påstod fuldt fradrag for de 51.352 kr., idet ejendommen udelukkende var benyttet til medarbejderes ophold og ikke privat af klageren eller nærtstående. Klageren fremlagde billeder af ejendommen og oplyste om dens indretning, herunder at der kun var ét badeværelse og toilet, hvilket understøttede, at hele ejendommen var til rådighed for de tre medarbejdere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte fuldt fradrag for udgifter til husleje og varme med i alt 51.352 kr. for indkomståret 2006.

Retten bemærkede, at alle erhvervsmæssigt betingede udgifter, herunder lønudgifter og naturalieløn i form af fri bolig, er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Selvom det tidligere i sagsforløbet var oplyst, at kun halvdelen af ejendommen Y1-vej 122 var stillet til rådighed for virksomhedens medarbejdere, fandt Landsskatteretten, at de fremlagte billeder, ejendommens indretning og klagerens nye oplysninger tilstrækkeligt sandsynliggjorde, at hele ejendommen faktisk var til rådighed for virksomhedens medarbejdere i det omhandlede indkomstår.

Det blev endvidere bemærket, at det ikke havde betydning, hvorvidt en del af ejendommen ikke var benyttet af klagerens medarbejdere i to af årets måneder, da denne del efter de foreliggende oplysninger var udlejet til virksomheden og stod til dennes disposition som medarbejderbolig i hele indkomståret 2006.

Landsskatteretten ændrede derfor Skatteankenævnets afgørelse og godkendte fradrag for de fulde erhvervsmæssige huslejeudgifter på 31.200 kr. og varmeudgifter på 20.152 kr.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 20.485 kr. Repræsentanten argumenterede for, at de indkøbte småaktiver ikke var til hovedanpartshaverens private brug, men derimod til brug for andre, herunder skovarbejdere og medhjælpere, der lejlighedsvis anvendte boligen til overnatning. Det blev fremhævet, at hovedanpartshaverens beskatning af fri bolig var en rådighedsbeskatning, uafhængig af den faktiske anvendelse, og at boligen ikke var hans private bopæl. Udgifterne blev beskrevet som til "billigt" indbo, der var nødvendigt for at gøre det muligt for udefrakommende at overnatte i huset.