Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en klage over Skatteankenævnets afgørelse om fradrag for udgifter til husleje og varme for en medarbejderbolig i indkomståret 2006. Klageren driver en landbrugsejendom og har stillet ejendommen Y1-vej 122 til rådighed for sine medarbejdere. Virksomheden afholdt samlede udgifter på 51.352 kr. til husleje (31.200 kr.) og fyringsolie (20.152 kr.) for denne bolig.
Skatteankenævnet havde kun godkendt fradrag for halvdelen af udgifterne, svarende til 25.676 kr., med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og den oprindelige oplysning om, at kun ca. 50% af ejendommen var stillet til rådighed for medarbejdere. Skatteankenævnets beregning var som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Selvangivne udgifter til husleje | 31.200 |
| Selvangivne udgifter til fyringsolie | 20.152 |
| I alt | 51.352 |
| 50 % heraf er ikke anset for erhvervsmæssige udgifter | -25.676 |
| Fradragsberettigede udgifter til leje og fyringsolie | 25.676 |
Klageren påstod fuldt fradrag for de 51.352 kr., idet ejendommen udelukkende var benyttet til medarbejderes ophold og ikke privat af klageren eller nærtstående. Klageren fremlagde billeder af ejendommen og oplyste om dens indretning, herunder at der kun var ét badeværelse og toilet, hvilket understøttede, at hele ejendommen var til rådighed for de tre medarbejdere.
Landsskatteretten godkendte fuldt fradrag for udgifter til husleje og varme med i alt 51.352 kr. for indkomståret 2006.
Retten bemærkede, at alle erhvervsmæssigt betingede udgifter, herunder lønudgifter og naturalieløn i form af fri bolig, er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Selvom det tidligere i sagsforløbet var oplyst, at kun halvdelen af ejendommen Y1-vej 122 var stillet til rådighed for virksomhedens medarbejdere, fandt Landsskatteretten, at de fremlagte billeder, ejendommens indretning og klagerens nye oplysninger tilstrækkeligt sandsynliggjorde, at hele ejendommen faktisk var til rådighed for virksomhedens medarbejdere i det omhandlede indkomstår.
Det blev endvidere bemærket, at det ikke havde betydning, hvorvidt en del af ejendommen ikke var benyttet af klagerens medarbejdere i to af årets måneder, da denne del efter de foreliggende oplysninger var udlejet til virksomheden og stod til dennes disposition som medarbejderbolig i hele indkomståret 2006.
Landsskatteretten ændrede derfor Skatteankenævnets afgørelse og godkendte fradrag for de fulde erhvervsmæssige huslejeudgifter på 31.200 kr. og varmeudgifter på 20.152 kr.
Her finder du bl.a. de nye beløbsgrænser for personfradrag, beskæftigelsesfradrag og topskat i 2026.

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for udgifter til indbo i en ejendom, der blev anvendt som fri bolig for selskabets hovedanpartshaver. Selskabet, [virksomhed1] ApS, havde afholdt udgifter på 20.485 kr. i indkomståret 2012 til småanskaffelser som puder, dyner og borde til boligen på [adresse1]. Hovedanpartshaveren, [person1], var blevet beskattet af værdien af den fri bolig.
SKAT havde ikke godkendt fradraget, idet udgifterne blev anset for at være afholdt i hovedanpartshaverens private interesse og dermed selskabet uvedkommende. SKAT betragtede beløbet som maskeret udlodning til [person1] i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1, og forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med det fratrukne beløb i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Regeringen er sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige blevet enige om en skattereform der sikrer, at danskerne kan beholde en større del af deres løn selv, så det bedre kan betale sig at arbejde, samtidig med, at dem med de allerhøjeste indkomster skal bidrage med lidt mere til fællesskabet.
Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 20.485 kr. Repræsentanten argumenterede for, at de indkøbte småaktiver ikke var til hovedanpartshaverens private brug, men derimod til brug for andre, herunder skovarbejdere og medhjælpere, der lejlighedsvis anvendte boligen til overnatning. Det blev fremhævet, at hovedanpartshaverens beskatning af fri bolig var en rådighedsbeskatning, uafhængig af den faktiske anvendelse, og at boligen ikke var hans private bopæl. Udgifterne blev beskrevet som til "billigt" indbo, der var nødvendigt for at gøre det muligt for udefrakommende at overnatte i huset.

Sagen omhandlede en klagers fradrag for brændstofudgifter og lokaleomkostninger i en hjemmebaseret virksomhed, der solgt...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers krav om skattefri kørselsgodtgørelse og fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i eget hje...
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)