Fradrag for motionscenter, julepynt, altan og erhvervsmæssig andel af bolig

Sagen omhandler en selvstændig kunstgalleriejers fradrag for forskellige udgifter og fastsættelsen af den erhvervsmæssige andel af hendes ejerlejlighed for indkomstårene 2004 og 2005. Klageren drev sit galleri fra sin private bolig og havde selvangivet en erhvervsmæssig benyttelse på 50 pct. samt fratrukket en række udgifter, herunder medlemskab af motionscenter, køb af træfliser til altan, julepynt og en andel af fællesudgifter til ejerforeningen.

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for motionscenterudgifter, træfliser og julepynt, idet disse blev anset for private udgifter eller ikke nødvendige for indkomsterhvervelsen. Nævnet havde desuden kun godkendt en erhvervsmæssig benyttelse af lejligheden på 49,2 pct. og nægtet fradrag for fællesudgifter, da disse ikke direkte kunne henføres til virksomheden.

Klageren fastholdt sin påstand om fuld fradragsret og den selvangivne erhvervsmæssige andel på 50 pct. Hun argumenterede for, at motionscenterudgifterne var erhvervsmæssigt begrundede i forbindelse med tidligere salg af motionsudstyr og som kundepleje. Træfliserne var nødvendige for at beskytte altanen mod skader fra kunder, og julepynten tjente som reklamemæssigt blikfang. Vedrørende den erhvervsmæssige andel henviste klageren til en tidligere tilkendegivelse fra Skatteafdelingen om, at 50 pct. kunne anvendes, såfremt anvendelsen af lokalerne var uændret. For fællesudgifterne argumenterede hun for fradragsret, da den erhvervsmæssige andel af boligen oversteg 25 pct.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for indkomstårene 2004 og 2005:

Motionscenterudgifter

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til medlemskab af motionscenter (6.995 kr. i 2004 og 7.295 kr. i 2005). Retten fandt, at udgifterne var af privat karakter og ikke havde den nødvendige direkte og umiddelbare tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Klageren havde ikke en retsbeskyttet forventning om fradrag, da der ikke var givet en tilkendegivelse for de pågældende indkomstår.

Træfliser til altan

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til træfliser til altanen (697 kr. i 2005). Retten lagde vægt på, at altanen ikke indgik i beregningen af lejlighedens erhvervsmæssige bruttoareal, og udgiften blev derfor ikke anset for nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Julepynt

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til julepynt (500 kr. i 2005). Retten vurderede, at figuren, der stod i trappeopgangen til den blandet benyttede lejlighed, ikke repræsenterede en reklamemæssig værdi for virksomheden, især set i lyset af galleriets begrænsede åbningstider.

Erhvervsmæssig benyttelse af ejerlejlighed og nedslag i ejendomsværdiskat

Landsskatteretten fastsatte den erhvervsmæssige benyttelse af ejerlejligheden til 50 pct. for både 2004 og 2005, hvilket var i overensstemmelse med klagerens selvangivelse og en tidligere oprunding foretaget af Skatteafdelingen for indkomståret 2000. Retten fandt, at selvom klageren ikke havde reelle alternative dispositionsmuligheder, og forventningen dermed ikke var retsbeskyttet i den forstand, at den forpligtede myndighederne, så var der givet en entydig, klar og positiv tilkendegivelse fra skattemyndighederne. Da lokalerne fortsat blev anvendt til samme formål som tidligere, og BBR-oplysningerne for 2004 og 2005 viste en erhvervsmæssig anvendelse på 49,66 pct., ansås en oprunding til 50 pct. for forsvarlig. Dette medførte, at nedslaget i ejendomsværdiskatten også blev fastsat til 50 pct., jf. Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 2 og Vurderingsloven § 33, stk. 5.

Landsskatteretten korrigerede Skatteankenævnets ændringer vedrørende ejendomsskat, el- og varmeudgifter som følge af den fastsatte erhvervsmæssige andel på 50 pct. i stedet for 49,2 pct.:

Renovation og lignende (fællesudgifter)

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen vedrørende fradrag for renovation og lignende med 7.575 kr. i 2004 og 8.080 kr. i 2005. Retten fandt, at klagerens betaling af fællesudgifterne var en naturlig del af omkostningerne vedrørende ejendommen. Da 50 pct. af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt, ansås 50 pct. af disse udgifter for at være fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Retten fandt desuden, at Skatteankenævnets inddragelse af dette punkt i sagen var gyldig, da det var afledt af klagepunktet om erhvervsmæssig anvendelse af boligen, og klageren var blevet hørt herover.