Udbyderhonorar og projektomkostninger kunne ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for K/S-ejendom

Sagen omhandler en kommanditist i K/S H1, som klagede over opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for selskabets ejendom i Tyskland for indkomståret 2001. Kommanditselskabet havde i sit regnskab medregnet betydelige købsomkostninger, herunder udbyderhonorar og projektomkostninger, i ejendommens afskrivningsberettigede anskaffelsessum.

Klageren argumenterede for, at alle afholdte omkostninger, inklusiv udbyderhonorar og projektomkostninger, skulle indgå i afskrivningsgrundlaget. Et centralt argument var, at klageren havde erhvervet "brugte anparter", da kommanditselskabet var stiftet og ejendommen erhvervet før klagerens indtræden. Ifølge klageren skulle dette, med henvisning til SKATs meddelelse SKM 2008.390, medføre, at hele anskaffelsessummen for anparten var afskrivningsberettiget.

Skatteankenævnet havde nedsat afskrivningsgrundlaget ved at fjerne udbyderhonorar og projektomkostninger, da disse blev anset for at være etableringsomkostninger for selve investeringsprojektet og dermed uvedkommende for ejendomserhvervelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at afskrivningsgrundlaget for en ejendom kun kan omfatte omkostninger, der har en umiddelbar og direkte tilknytning til selve erhvervelsen af ejendommen. Dette er i overensstemmelse med Afskrivningsloven § 45, stk. 1 og fast retspraksis, herunder Højesterets dom SKM 2008.967 HR.

Udbyderhonorarer og projektomkostninger blev anset for at være etableringsomkostninger relateret til investeringsprojektets strukturering og tilrettelæggelse, og ikke omkostninger til køb af selve ejendommen. Disse kunne derfor ikke indgå i afskrivningsgrundlaget.

Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at der var tale om køb af "brugte anparter". Retten lagde vægt på, at der reelt var tale om nytegning af anparter i et ejendomsprojekt, og at det var uden betydning, at kommanditselskabet formelt var stiftet og havde købt ejendommen før klagerens indtræden. Der blev henvist til SKM 2008.16 VLR, stadfæstet af Højesteret.

Godkendt afskrivningsgrundlag og fradrag

Landsskatteretten opgjorde det korrekte afskrivningsgrundlag og klagerens andel af afskrivningerne som følger: