Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede to hovedspørgsmål vedrørende moms for H1 ApS (selskabet): for det første, hvorvidt selskabet skulle svare moms af lønudgifter fordelt via mellemregningskonti til andre selskaber inden for samme koncern, og for det andet, hvorvidt selskabet skulle svare salgsmoms af en indbyttet brugt Porsche.
SKAT havde pålagt selskabet at svare salgsmoms på 86.121 kr. for leverede reparations- og vedligeholdelsesydelser til koncernforbundne selskaber. SKAT argumenterede for, at lønudgifter fordelt via mellemregningskonti udgjorde forudbetalinger, der var momspligtige, jf. Momsloven § 23, stk. 3. SKAT mente, at de udførte arbejder gik ud over almindelige viceværtfunktioner og inkluderede momspligtige arbejder som malerarbejde og levering af materialer. Selskabet påstod, at der ikke skulle svares moms, da der var tale om momsfritagne viceværtfunktioner, og at momspligten først indtrådte ved byggeriets færdiggørelse. Selskabet anførte desuden, at de ansatte reelt var ansat i H4 ApS, og at lønangivelserne i selskabet alene skyldtes SKATs manglende accept af registrering af indeholdelsespligt i H4 ApS.
SKAT havde afkrævet selskabet 106.250 kr. i salgsmoms vedrørende salg af en brugt Porsche. Selskabet havde købt en ny Porsche i 2007, hvor en brugt Porsche blev indbyttet. SKAT henviste til en kreditnota udstedt af bilforhandleren til selskabet, hvor momsbeløbet fremgik. SKAT mente, at selskabet hæftede in solidum med H7 ApS for momsen, selvom bilen oprindeligt var indkøbt af H7 ApS og ikke videresolgt til selskabet. Selskabet påstod, at det ikke skulle indbetale salgsmoms, da den brugte Porsche var ejet og afhændet af H7 ApS, og at den nye Porsche var købt af selskabet. Selskabet fremlagde senere nye slutsedler, hvor H3 var angivet som sælger af den brugte bil, og argumenterede for, at der var tale om en ekspeditionsfejl fra bilforhandlerens side.
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende moms af lønudgifter, men stadfæstede afgørelsen om moms ved salg af bil.
Landsskatteretten fandt, at selskabet og de øvrige koncernselskaber hver især udgjorde momspligtige personer i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Udveksling af arbejdsydelser og penge mellem selskaberne var derfor omfattet af momsloven. De lønudgifter, som selskabet havde modtaget betaling for via mellemregningskonti, udgjorde vederlag for leverancer ydet af selskabets ansatte. Da det ikke var godtgjort, at ydelserne var momsfritagne, skulle selskabet svare salgsmoms af de modtagne beløb, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Beløbene udgjorde momsgrundlaget, og der skulle betales moms med 25 pct. af disse, jf. og . Landsskatteretten tiltrådte desuden ikke selskabets anbringende om, at momspligten først indtrådte ved arbejdsydelsernes afslutning, da momspligten indtræder ved betalingen, hvis denne sker før leveringen og faktureringen, jf. . Den beløbsmæssige opgørelse blev overladt til skattecentret, hvorfor afgørelsen på dette punkt blev ændret.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om moms ved salg af bil. Det fremgik af sagen, at selskabet ved købet af en ny Porsche samtidig havde solgt en brugt Porsche til bilforhandleren, jf. kreditnota af 2. juli 2007 og slutseddel af 12. marts 2007. Det påhvilede derfor selskabet at svare salgsmoms i henhold til kreditnotaens udvisende, jf. Momsloven § 46, stk. 1. Landsskatteretten fastslog, at det forhold, at et andet selskab i koncernen eventuelt måtte eje den solgte bil, ikke kunne føre til et andet resultat. Andre selskabers eventuelle hæftelse for momsbeløbet var ikke omfattet af den forelagte sag, der alene vedrørte SKATs krav mod selskabet.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag for købsmoms på 50.000 kr. for konsulentydelser faktureret fra et holdingselskab, som var ejet af selskabets egen direktør. Ydelserne vedrørte en godkendelsesproces hos Finanstilsynet.
Skattestyrelsen nægtede fradraget med den begrundelse, at honorarerne reelt var vederlag for personligt arbejde udført af direktøren i et tjenesteforhold og dermed skulle klassificeres som løn. Betalingerne blev anset for at være foretaget til direktøren som rette indkomstmodtager, og ikke som køb af en momspligtig ydelse fra hans holdingselskab. Skattestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå en skriftlig konsulentaftale, og at direktøren ikke modtog løn i visse perioder, hvor honorarerne blev udbetalt.
Selskabet argumenterede for, at ydelserne var reelle konsulentydelser leveret af holdingselskabet. Arbejdet blev anset for at ligge uden for direktørens normale ansvarsområde, som var den daglige drift. Selskabet fremhævede, at der var tale om enkeltstående, strategiske opgaver, og at direktøren havde modtaget løn i dele af de perioder, hvor konsulentarbejdet blev udført.
Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen omhandler, hvorvidt en konsulent, der via sit selskab udførte arbejde som afdelingsleder for et selskab, skattemæs...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt indtægt fra platformskørsel (svarende til Uber-kørsel) skulle beskattes hos klageren personli...
Læs mereLov om ændring af momsloven vedrørende forfattervirksomhed, brugtmoms, diplomater, undervisning og turistsalg