Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af indkomst grundet negativt privatforbrug

Sagen omhandlede en klage over skattecentrets forhøjelse af klagerens indkomst med 45.000 kr. som udeholdt indtægt, begrundet i et negativt privatforbrug. Klageren var lønmodtager med lønindtægt og dagpenge, og modtog desuden forpagtningsafgift fra skovdrift på sin ejendom, som var bortforpagtet til hendes søns selskab.

Klageren havde fælles økonomi med sin samlever, JP, som bidrog med 36.000 kr. årligt til fælles husholdningsudgifter. Det blev konstateret, at klageren betalte samtlige afdrag på gælden på ejendommen. En opgørelse af klagerens konto viste et forbrug på 76.859 kr. ekskl. boliglån og G2, hvoraf ca. 11.000 kr. var til kost og dagligvarer. Efter indregning af samleverens bidrag og arv, samt justeringer for udgifter ikke betalt over konto, endte det beregnede privatforbrug på -9.697 kr.

Skattecentrets afgørelse og beregning

Skattecentret havde skønsmæssigt ansat de udeholdte indtægter til 45.000 kr. med henvisning til husstandens beregnede privatforbrug. Det blev antaget, at de udeholdte indtægter stammede fra tidligere virksomhed med salg af juletræer. Skattecentret anså et beløb på 48.000 kr. pr. år til kost og fornødenheder for sandsynligt, og forhøjelsen blev beregnet som følger:

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod principalt, at de udeholdte indtægter skulle nedsættes til 0 kr., og subsidiært til 19.951 kr. (46.697 kr. - 26.746 kr.). Klageren argumenterede for, at der ikke var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse, og at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for udeholdt omsætning. Endvidere blev SKATs privatforbrugsberegning anset for fejlagtig, især fordi samleverens negative privatforbrug indgik i opgørelsen, hvilket klageren mente alene vedrørte ham.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med 45.000 kr. som udeholdt indtægt.

Retten lagde vægt på følgende:

• Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.
• Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3.
• Reglerne om kapitalforklaring er fastsat i Bekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001 af skattekontrolloven § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 kap. 10.
• Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er en fast praksis tiltrådt af Højesteret i dommen Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635.
• Det var med rette, at klagerens samlevers privatforbrug indgik i klagerens privatforbrugsberegning, da parret havde fælles økonomi.
• Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs beregning af privatforbruget var fejlagtig, eller at det udøvede skøn havde medført et åbenbart urimeligt niveau for privatforbruget.
• Den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten bragte alene klagerens privatforbrug op på et antageligt niveau, uanset om samleverens negative privatforbrug medtoges eller ej.