Skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af lavt privatforbrug – manglende dokumentation for forsørgelse og pengegave

Sagen omhandlede en frisørsalonindehavers indkomst for indkomstårene 2010 og 2011, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 40.000 kr. for hvert år, samt yderligere 10.000 kr. i momstilsvar, som følge af et usandsynligt lavt beregnet privatforbrug. Sagen blev udløst af, at klageren blev stoppet i lufthavnen med 10.000 kr. i kontanter ved udrejse til Iran.

SKATs beregning af klagerens privatforbrug viste henholdsvis 48.758 kr. for 2010 og 42.073 kr. for 2011. SKAT tilsidesatte klagerens regnskaber, da de ikke opfyldte bogføringskravene og ikke afspejlede de faktiske transaktioner.

Klageren forklarede det lave privatforbrug med, at hendes samlever i væsentligt omfang afholdt husstandens udgifter, og at hun havde modtaget pengegaver fra sin moder i Iran (38.450 kr. i 2010 og 40.000 kr. i 2011). Hun oplyste desuden, at hun i 2011 havde solgt sin bil for 45.000 kr., som indgik i husstandens rådighedsbeløb. Klageren henviste også til et dårligt helbred, der begrænsede hendes arbejdsevne og dermed indtjening.

SKAT afviste klagerens forklaringer, da der manglede dokumentation for samleverens forsørgelse, for pengegaverne fra moderen (herunder udaterede erklæringer og manglende spor af pengestrømme), og for bilens salgssum. SKAT fastholdt den skønsmæssige forhøjelse, da klagerens privatforbrug fortsat var for lavt til at dække rimelige leveomkostninger. SKAT bemærkede, at det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig med lav indkomst ifølge Danmarks Statistik var væsentligt højere.

Klagerens repræsentant bestred forhøjelsen og anførte, at sagen var anlagt på et uacceptabelt grundlag, og at klageren ærligt havde oplyst om kontantbeløbet. Repræsentanten fastholdt, at klageren havde modtaget gaver fra moderen, og at hendes helbred begrænsede hendes indtjening. Det blev også påpeget, at der ikke var ført bevis for udeholdt salg, og at der manglede en post på 100.000 kr. i primoformuen for aktiver, hvilket dog ikke påvirkede privatforbrugsopgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, og SKAT kan anmode om oplysninger om formue og privatforbrug, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6b, stk. 1. Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, hvilket er fast praksis, jf. SKM2011.208H.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort følgende:

• At hun var blevet forsørget af sin samlever, herunder at parret havde fælles økonomi, og at samleveren havde midler til at finansiere parrets privatforbrug.
• At hun havde modtaget en pengegave fra sin moder, der kunne dække en del af privatforbruget. Pengestrømmen kunne ikke følges, og den fremlagte erklæring fra moderens advokat var udateret.
• Hvorfra midler til dækning af privatforbruget ellers stammede.

Da klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 herefter ikke gav mulighed for et rimeligt privatforbrug, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst på 40.000 kr. og momstilsvar på 10.000 kr. for hvert af indkomstårene 2010 og 2011, lå privatforbruget på henholdsvis 98.758 kr. og 92.073 kr. Landsskatteretten anså disse beløb for passende, når klagerens forhold, herunder oplysningerne om hendes helbredsmæssige tilstand, blev taget i betragtning. Dette blev vurderet i lyset af Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug for én person med en indkomst under 150.000 kr., som udgjorde henholdsvis 148.638 kr. (2010) og 147.347 kr. (2011), samt for en enlig over 60 år uden børn, som udgjorde 186.013 kr. (2010).

Landsskatteretten fandt på baggrund af ovenstående, at der ikke var grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.