Skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af lavt privatforbrug

Sagen omhandlede en tømrermester, hvis indkomst for indkomståret 2013 blev skønsmæssigt forhøjet af SKAT på grund af et lavt beregnet privatforbrug. Oprindeligt var klagerens privatforbrug opgjort til -29.338 kr., hvilket førte til en skønsmæssig forhøjelse på 200.000 kr. Efter klagerens repræsentant dokumenterede en udbetalt selvpension på 71.158 kr., blev privatforbruget justeret til 41.820 kr., og SKATs forhøjelse nedsat til 128.842 kr.

Klageren anførte, at SKATs skøn var ubegrundet og ikke fulgte retningslinjerne i Juridisk Vejledning, som foreskriver, at SKAT skal påvise eller sandsynliggøre et større privatforbrug og vise sammenhæng med tidligere års forbrug. Klageren argumenterede for, at hans faktiske udgifter til varme, el, vand og bil var væsentligt lavere end SKATs skøn, og at han levede en sparsommelig livsstil. Desuden gjorde klageren gældende, at han havde været samlevende med en person siden 2010, som bidrog til husholdningen, selvom samleveren først blev folkeregistreret på adressen i 2014. Klageren fremlagde bankkontoudtog for at underbygge sine lavere udgifter og samlivsforholdet, herunder at samleveren stoppede med at betale husleje for sin tidligere adresse i 2011.

SKAT fastholdt forhøjelsen med henvisning til det lave privatforbrug og manglende dokumentation for samlivsforholdet og bidrag fra samleveren. SKAT henviste til, at overførsler fra en ikke-samboende person ville være skattepligtig indkomst, og at klageren ikke havde indsendt den anmodede specificering af privatforbruget. SKATs skøn var baseret på gennemsnitligt forbrug fra Danmarks Statistik, hvilket klageren bestred som irrelevant for hans specifikke situation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, og SKAT kan anmode om oplysninger om formue og privatforbrug, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6b, stk. 1. Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, hvilket er en fast praksis tiltrådt af Højesteret (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR).

Klagerens privatforbrug var opgjort til 41.820 kr., hvilket blev anset for usandsynligt lavt. SKAT var derfor berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens indkomst.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at han var samlevende med den påståede samlever, eller at hun havde bidraget til privatforbruget. Oplysninger fra omgangskredsen og fremlagte lønsedler for samleveren var ikke tilstrækkelig dokumentation.

Vurdering af specifikke udgifter

• El- og vandudgifter: Klageren havde fremlagt bankkontoudskrifter, der dokumenterede eludgifter på 1.913 kr. og vandudgifter på 5.700 kr.
• Varmeudgifter: Klagerens oplysning om 4.000 kr. i varmeudgifter var ikke dokumenteret. Nævnet skønnede varmeforbruget til 14.250 kr. baseret på Energistyrelsens opgørelse for et gennemsnitligt oliefyr i et energirenoveret hus på 140 m2.
• Biludgifter: SKATs skøn over private biludgifter blev fundet væsentligt for højt, baseret på klagerens kørselsmønster og anvendelse af biler.
• Øvrige udgifter: Klageren havde ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret sin sparsommelige levevis eller andre faste udgifter udover el og vand.

Ud fra en konkret og samlet vurdering nedsatte Landsskatteretten SKATs skønsmæssige forhøjelse til 95.000 kr. for indkomståret 2013, hvilket tog højde for et lavere skønnet forbrug til privat bil og varme. Klagerens privatforbrug blev herefter beregnet til 170.662 kr.