Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tjekkiet, Bulgarien, EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Gratsias
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra en bulgarsk forvaltningsdomstol vedrørende lovligheden af den bulgarske anklagemyndigheds behandling af personoplysninger, oprindeligt indsamlet i forbindelse med strafferetlig efterforskning, i to forskellige situationer. Den ene situation angår genanvendelse af oplysninger indsamlet om VS (sagsøgeren i hovedsagen), mens han var forurettet, med henblik på efterfølgende retsforfølgning af ham i samme sag.
Den anden, og primære, situation vedrører anklagemyndighedens brug af disse personoplysninger som led i dens forsvar mod et civilt erstatningssøgsmål, som VS havde anlagt mod den bulgarske stat på grund af straffesagens unødigt lange varighed. Spørgsmålet var, hvilken databeskyttelsesretlig ramme (Direktiv 2016/680 eller GDPR) der gjaldt for disse to typer behandling, og på hvilket retsgrundlag behandlingen kunne lovliggøres.
VS deltog i en strafferetlig efterforskning i 2013, hvor han oprindeligt blev betragtet som forurettet. I 2018 blev han dog tiltalt i samme sag. VS anlagde efterfølgende erstatningssøgsmål mod staten for skader forårsaget af den lange sagsbehandlingstid. I forbindelse med dette civile søgsmål anmodede anklagemyndighedens repræsentant om at fremlægge sagsakter og oplysninger vedrørende VS, som var indsamlet i straffesagsregi, for at styrke statens forsvar. VS klagede over denne brug af hans personoplysninger til IVSS (tilsynsmyndigheden ved det øverste råd for retsvæsenet), hvilket førte til den præjudicielle forelæggelse.
Domstolen leverede en todelt afgørelse vedrørende de to scenarier for databehandling.
Domstolen fastslog, at de formål, der er opregnet i direktivets artikel 1, stk. 1 (f.eks. efterforskning, retsforfølgning), er særskilte. En ændring i formålet med behandlingen af personoplysninger, fra efterforskning (hvor personen var forurettet) til retsforfølgning (hvor personen retsforfølges), udgør derfor et 'andet formål' i direktivets forstand.
Domstolen afgjorde, at anklagemyndighedens videregivelse af oplysninger indsamlet i straffesagsregi til en civil retsinstans med henblik på at forsvare staten i et erstatningssøgsmål, ligger uden for anvendelsesområdet for Direktiv 2016/680's kerneopgaver. Dermed finder GDPR anvendelse på denne behandling (paragraf 82).
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en virksomhed havde tilgået og downloadet e-mails fra en tidligere ansats private e-mailkonto som led i en tvist mellem parterne.

Denne præjudicielle forelæggelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol) vedrører fortolkningen af direktiv 2002/58/EF (e-Privacy-direktivet) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) i relation til brugen af trafik- og lokaliseringsdata i administrative sager. Sagen udspringer af en tvist anlagt af A.G., en tidligere anklager i Litauen, der blev afskediget fra sit embede efter en administrativ efterforskning af embedsmisbrug i forbindelse med korruption. Bagmandspolitiet, Lietuvos Respublikos Generalinė prokuratūra, brugte data i disciplinærsagen, som oprindeligt var blevet indsamlet i forbindelse med kriminalefterretningsoperationer, og som var lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet. Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den efterfølgende anvendelse af disse alvorligt indgribende data til efterforskning af embedsmisbrug var proportional i henhold til EU-retten, idet embedsmisbrug anses for at være et mindre alvorligt formål end det oprindelige formål med datalagringen.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger.
Til socialpsykiatriske botilbud
| Spørgsmål | Centrale Retsgrundlag | |:---|:---| | Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, sammenholdt med chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1, fortolkes således, at den er til hinder for, at de kompetente offentlige myndigheder anvender data, som er lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester (med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet), i efterforskningen af embedsmisbrug i forbindelse med korruption? | Artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF og Chartrets artikel 7 (privatliv), 8 (databeskyttelse) og 52, stk. 1 (begrænsninger). |

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj (appelretten i Cluj, Rumænien) vedrørende ...
Læs mere
Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Bulgarien, som omhandler sammenstødet mellem beskyttelse af personoplysni...
Læs mere