Lissabon-traktatens gennemførelse i Danmark var ikke i strid med Grundlovens § 20

• Omorganisering af institutionelle beføjelser: Ændringer vedrørende institutionelle beføjelser og strømlining af beslutningsprocesser. Landsretten fandt, at disse ændringer ikke indebar en overladelse af nye beføjelser til EU, der krævede en anden procedure end den fulgte.
• Kodifikation og præcisering: Ændringer, der kodificerede gældende ret og tydeliggjorde eksisterende kompetencer. Disse blev ikke anset for at indebære relevante ændringer i forhold til overladelse af nye beføjelser.
• Ikke-direkte virkende retsakter: Bestemmelser, der ikke hjemler vedtagelse af retsakter med direkte virkning, herunder internationale forpligtelser. Disse rejste ikke spørgsmål i relation til Grundloven § 20.
• Danske forbehold: Ændringer, der var omfattet af de danske forbehold. Disse blev heller ikke anset for at indebære overladelse af nye beføjelser til EU.

Landsretten fandt, at ingen af de ændringer, Lissabontraktaten medførte, hverken enkeltvis eller samlet, udgjorde en overladelse af beføjelser, der krævede en anden procedure end den, der blev fulgt i henhold til Grundloven § 20. Retten lagde vægt på, at den tidligere retspraksis fra Højesteret, især "Maastricht-dommen", understøttede, at der ikke var sket en forfatningsstridig overladelse af suverænitet.

På baggrund af ovenstående fandt Landsretten, at Lov nr. 321 af 30. april 2008, hvorved Lissabontraktaten blev gennemført i Danmark, ikke var vedtaget i strid med Grundloven § 20.

Landsretten afsagde dom i overensstemmelse hermed:

• Statsministeren og Udenrigsministeren blev frifundet.
• Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Folkeafstemningens Afholdelse og Tema

§ 1 i lovforslaget fastsætter datoen for folkeafstemningen til onsdag den 1. juni 2022. Afstemningen omhandler et andet samtidigt fremsat lovforslag: "Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet".

Ifølge Grundlovens § 42, stk. 6, kan en lov om suverænitetsafgivelse (§ 19) ikke sendes til folkeafstemning, medmindre en særskilt lov bestemmer det. Dette lovforslag udgør netop denne særskilte lov.

Afstemningsregler og Resultatets Bindende Virkning

Folkeafstemningen er bindende. Vælgerne skal stemme 'ja' eller 'nej' til lovforslaget om at afskaffe forsvarsforbeholdet. De formelle regler for forkastelse af lovforslaget følger Grundlovens § 42, stk. 5:

• Et flertal af de deltagende vælgere skal stemme imod lovforslaget.
• Dette flertal skal udgøre mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede.

Det fremgår dog af bemærkningerne, at aftalepartierne er enige om at respektere folkeafstemningens resultat uanset valgdeltagelsens størrelse. Det betyder, at forsvarsforbeholdet ikke vil blive afskaffet, hvis et flertal stemmer 'nej', selvom dette flertal udgør mindre end 30 % af alle stemmeberettigede.

De praktiske regler for afstemningens gennemførelse, herunder valgkort, brevstemmer og optælling, følger bestemmelserne i folketingsvalgloven.

Ikrafttrædelse og Hastebehandling

§ 2 fastslår, at loven træder i kraft, så snart den er bekendtgjort i Lovtidende. Det foreslås desuden, at loven kan stadfæstes (godkendes af Dronningen) straks efter Folketingets vedtagelse. Dette er en undtagelse fra den normale procedure og er begrundet i, at det er påtrængende at få lovgrundlaget på plads. Den hurtige ikrafttrædelse er nødvendig for, at myndighederne kan nå at forberede og afvikle folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Geografisk Anvendelsesområde

§ 3 fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Begrundelsen er, at Færøerne og Grønland ikke er omfattet af Danmarks medlemskab af EU, og forsvarsforbeholdet er derfor ikke relevant for disse dele af rigsfællesskabet. Der skal således ikke afholdes folkeafstemning på Færøerne og i Grønland.