Udlændingenævnets afvisning af klage over opholdstilladelse grundet overskridelse af 8-ugers frist

Sagen vedrører to sudanske statsborgere, som via deres partsrepræsentant forsøgte at få behandlet en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i februar 2016. Udlændingestyrelsen sendte deres oprindelige afgørelse til ansøgernes repræsentant med almindelig post samme dag, som afgørelsen blev truffet, inklusiv en vejledning om klagefrist.

Tidslinje og faktiske omstændigheder

Udlændingenævnet modtog først en formel klage i sagen i august 2016. I denne klage blev der henvist til, at en tidligere klage skulle være afsendt af partsrepræsentanten i april 2016. Da nævnet efterspurgte dokumentation for denne påståede afsendelse, anførte repræsentanten følgende:

• Klagen var blevet afsendt i april 2016 med almindelig post.
• Repræsentanten havde orienteret ansøgerne om afsendelsen.
• Den manglende modtagelse hos Udlændingenævnet måtte skyldes en menneskelig fejl.
• Repræsentanten havde været i god tro om, at klagen var indsendt rettidigt.

Juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om der forelå tilstrækkelig dokumentation for, at klagefristen var overholdt, eller om der forelå sådanne undskyldelige omstændigheder, at der kunne dispenseres fra fristen, selvom klagen først blev registreret modtaget i august 2016.

Udlændingenævnet afviste at behandle klagen, da den var indgivet efter udløbet af klagefristen i Udlændingeloven § 52b, stk. 6.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at klagefristen i henhold til klagevejledningen var otte uger fra modtagelsen af Udlændingestyrelsens afgørelse. Da afgørelsen blev sendt i februar 2016, og klagen først blev modtaget i august 2016, var fristen markant overskredet.

Manglende dokumentation for rettidig klage

Nævnet fandt ikke grundlag for at dispensere fra klagefristen med følgende begrundelse:

• Det var ikke dokumenteret, at der faktisk var fremsendt en klage i april 2016.
• Repræsentantens forklaring om menneskelig fejl og god tro var ikke tilstrækkelig til at tilsidesætte de formelle fristkrav.