Lov om midlertidige frihedsgrader i folkeskolen for skoleåret 2021/22 som følge af covid-19

Fritagelse for Elevplaner (§ 13 b)

Skolens leder får bemyndigelse til at beslutte, at der ikke skal udarbejdes elevplaner for elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Dette skal frigive tid til andre pædagogiske opgaver. Det forventes dog, at skolerne fortsat systematisk evaluerer og følger op på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel.

Konvertering af Understøttende Undervisning (§ 16 e)

Kommunalbestyrelsen kan, efter ansøgning fra skolens leder, godkende en afkortning af skoledagen. Dette kan ske ved at fravige reglerne om minimumsvarighed for undervisningstiden, specifikt ved at omlægge timerne til understøttende undervisning.

• De frigivne personaleressourcer skal anvendes til andre aktiviteter med et tilsvarende personaleforbrug, f.eks. tolærerordninger, holddeling eller intensive turboforløb.
• Beslutningen skal træffes klasse- eller årgangsvis baseret på en vurdering af elevernes behov for at styrke den faglige udvikling.
• En vigtig betingelse er, at kommunen skal tilbyde eleverne gratis plads i SFO eller et andet relevant fritidstilbud i de timer, hvor undervisningen bortfalder.

Fravigelse af Kompetencedækningskrav (§ 40, stk. 7)

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Normalt skal mindst 95% af undervisningen varetages af lærere med undervisningskompetence i det pågældende fag. Fravigelsen giver skolerne øget fleksibilitet i planlægningen og mulighed for at prioritere pædagogiske hensyn som f.eks. "få-lærer-princippet", hvor eleverne har færre forskellige lærere.

Fritagelse for Kvalitetsrapport (§ 40 a)

Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte, at der ikke skal udarbejdes en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen i skoleåret 2021/22. Dette letter en administrativ byrde for kommunerne i en periode med særlige udfordringer.

Ikrafttrædelse og Ophør

Loven træder i kraft den 16. november 2021. Den er midlertidig og alle de indførte ændringer ophæves automatisk den 1. august 2022, hvorefter de tidligere regler i folkeskoleloven genindtræder. Lovforslaget indeholder desuden overgangsbestemmelser, der sikrer, at beslutninger truffet under en tidligere bekendtgørelse med lignende indhold fortsat er gyldige, så skoler og kommuner ikke skal gentage processerne.

• Afkortning af skoleugen (§ 16 e): Kommunalbestyrelsen kan fortsat godkende, at en skole fraviger reglerne om undervisningstidens mindste varighed. Dette sker ved at konvertere timer fra understøttende undervisning (UUV) til andre pædagogiske aktiviteter, der kræver et tilsvarende personaleforbrug. Eksempler på sådanne aktiviteter er to-voksenordninger, undervisning på små hold eller intensive turboforløb. En forudsætning er, at skolens leder vurderer, det er den bedste løsning for klassens faglige udvikling. Kommunen skal tilbyde gratis plads i SFO eller et andet fritidstilbud i de timer, hvor undervisningen afkortes.

• Fravigelse af fuld kompetencedækning (§ 40, stk. 7): Kommunalbestyrelsen får fortsat mulighed for at fravige målsætningen om, at 95% af undervisningstimerne skal varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefag) i det pågældende fag. Formålet er at give skolerne større fleksibilitet i planlægningen og give eleverne færre forskellige lærere i løbet af en skoledag.

Begge disse frihedsgrader er midlertidige og gælder kun for skoleåret 2023/24.

Afskaffelse af udviklingsplan og -liste (§ 57 d)

Lovforslaget indeholder en permanent ændring, der skal reducere bureaukrati og understøtte en større grad af lokal frihed:

• 'Udviklingslisten' afskaffes: Den hidtidige praksis, hvor børne- og undervisningsministeren årligt udtrækker en offentlig 'udviklingsliste' over skoler med behov for styrket opmærksomhed, ophører. I stedet vil ministeren direkte oplyse den enkelte kommunalbestyrelse, hvis en skole i kommunen vurderes at have bekymrende kvalitet. Formålet er at skabe en mere direkte og tillidsfuld dialog mellem ministerium og kommune.

• Krav om udviklingsplan ophæves: Pligten for kommunalbestyrelsen til at udarbejde en formel udviklingsplan for de pågældende skoler afskaffes. Det forventes dog stadig, at kommunalbestyrelsen tager initiativ og sætter fokus på at forbedre kvaliteten på de skoler, de modtager meddelelse om. Ansvaret for at sikre den nødvendige forbedring ligger således hos kommunen.

Disse ændringer er et led i en ambition om at 'frisætte' folkeskolen og fjerne unødig administration.

Ikrafttrædelse og ophør

Lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter:

En solnedgangsklausul sikrer, at de forlængede frihedsgrader vedrørende skoleugens længde og kompetencedækning automatisk ophæves den 1. august 2024. Herefter vil de tidligere regler igen være gældende, medmindre Folketinget vedtager en ny forlængelse.