Cabotagekørsel efter international transport for egen regning: Betingelser for adgang og dokumentationskrav (Forordning 1072/2009)

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Amtsgericht Köln (byretten i Köln, Tyskland) vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel. Tvisten opstod mellem den polske transportvirksomhed KA og Bundesamt für Güterverkehr (BAG), da KA blev pålagt en bøde for overtrædelse af cabotagebestemmelserne i Tyskland.

KA, der er indehaver af en fællesskabstilladelse og primært fremstiller træemballage, udførte en international transport for egen regning (salg af egne varer) fra Polen til Tyskland. I umiddelbar forlængelse heraf udførte KA en national transport for fremmed regning (cabotagekørsel) i Tyskland, hvilket blev betragtet som ulovligt af BAG.

BAG argumenterede for, at en international transport for egen regning, som er fritaget for de sædvanlige krav om fællesskabstilladelse og beviser (jf. artikel 1, stk. 5, litra d)), ikke kan danne grundlag for den begrænsede cabotagekørsel, der er reguleret i artikel 8, stk. 2, i forordningen. Dette ville ifølge BAG underminere de tyske myndigheders evne til at kontrollere cabotagekørslens lovlighed og midlertidige karakter.

Det præjudicielle spørgsmål centrerede sig derfor om, hvorvidt en international godstransport for egen regning, som defineret i forordningens artikel 1, stk. 5, litra d), udgør en "international transport" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 2, der muliggør efterfølgende cabotagekørsler, og hvilke betingelser der i så fald skal overholdes.

Domstolen fastslår, at Forordning nr. 1072/2009 skal fortolkes således, at en transportvirksomhed, der har udført international godskørsel for egen regning som omhandlet i artikel 1, stk. 5, litra d), har ret til at udføre cabotagekørsler i tilknytning til denne transport i værtsmedlemsstaten.

Adgang til cabotagekørsel efter transport for egen regning

Domstolen henviser til forordningens artikel 8, stk. 6, der udtrykkeligt fastsætter, at der ikke gælder nogen restriktioner for adgang til cabotagekørsel som led i transport omhandlet i artikel 1, stk. 5, litra d). Dette betyder, at adgangen til cabotage ikke er betinget af kravene i forordningens artikel 3 (fællesskabstilladelse) og artikel 8, stk. 1.

Krav til udførelsen af cabotagekørsel

Selvom adgangen er "ubegrænset" i forhold til tilladelseskrav, understreger Domstolen, at dette kun vedrører adgangen, men ikke betingelserne for selve udførelsen af cabotagekørslen. Da cabotagekørsel pr. definition altid er transport for fremmed regning (artikel 2, nr. 6), skal den midlertidige karakter sikres ved overholdelse af de strenge rammer i forordningen.

Derfor er transportvirksomheder, der udfører cabotagekørsel efter en transport for egen regning, forpligtet til at overholde: