Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen omhandler klageren M.P.E.V., der havde opholdt sig i Schweiz i cirka 10 år uden lovligt opholdsgrundlag. Han indrejste som voksen, men havde i landet etableret familieliv med sin tidligere ægtefælle, et fælles biologisk barn og et stedbarn.
M.P.E.V. blev dømt for hæleri og idømt en betinget fængselsstraf på 9 måneder. Denne dom udgjorde det primære grundlag for de schweiziske myndigheders afgørelse om udsendelse af landet.
De schweiziske myndigheder fastholdt udsendelsesbeslutningen og lagde vægt på klagerens ulovlige ophold og kriminaliteten. De mente, at hensynet til den offentlige orden vejede tungere end klagerens privat- og familieliv.
Myndighederne vurderede, at båndene til klagerens familie, herunder det biologiske barn, ikke var tilstrækkeligt stærke til at udløse beskyttelse under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, især i lyset af klagerens manglende lovlige opholdsstatus og det relativt korte ophold i landet. Klageren påberåbte sig dog både familiebåndene, kriminalitetens ringe beskaffenhed og sit dårlige helbred (PTSD) som væsentlige modhensyn mod udsendelse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fastslog en krænkelse af EMRK artikel 8 (Retten til respekt for privat- og familieliv) i forhold til klagerne, idet udsendelsen af M.P.E.V. blev anset for at være disproportional.
EMD afviste de nationale myndigheders vurdering af familielivets rækkevidde. Domstolen fandt, at forbindelsen mellem M.P.E.V. og hans biologiske barn klart faldt ind under beskyttelsen af familielivet i medfør af EMRK artikel 8.
Retten lagde i sin proportionalitetsvurdering særlig vægt på følgende faktorer:
EMD konkluderede, at de nationale myndigheder havde undladt at foretage en retfærdig afvejning mellem klagernes rettigheder og hensynet til at forebygge uorden, hvilket resulterede i en krænkelse af .
FlygtningenævnetFN’s Børnekomité kritiserer Danmark for beslutningen om at udsende en indisk kvinde og hendes barn trods frygt for vold og æresrelaterede konflikter.
Udlændinge- og IntegrationsministerietDette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har to hovedformål: at skærpe reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge og at samle reglerne for udvisning af personer omfattet af EU-retten direkte i udlændingeloven for at skabe et bedre overblik.
Lovforslaget lægger op til en markant stramning af udvisningsreglerne ved at afskaffe den såkaldte trappestigeordning i udlændingelovens §§ 22-24. Denne ordning har betydet, at jo længere en udlænding har opholdt sig i Danmark, desto grovere kriminalitet skulle der til for at blive udvist.
Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet har i fællesskab udarbejdet et notat om beskyttelsen af udlændinges privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konventioner om menneskerettigheder.
Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.
Den nye hovedregel bliver, at enhver udlænding, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, skal udvises, uanset straffens længde og varigheden af personens ophold i Danmark. Udvisning kan kun undlades, hvis det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv.
For at skabe større klarhed og samle lovgivningen flyttes reglerne om ud- og afvisning af EU-borgere og deres familiemedlemmer fra EU-opholdsbekendtgørelsen til udlændingeloven. Dette sker ved at nyaffatte § 26 b (udvisning) og indsætte en ny § 28 a (afvisning).
Lovforslaget præciserer de forskellige beskyttelsesniveauer mod udvisning, som EU-borgere nyder i henhold til Opholdsdirektivet:
| Beskyttelsesniveau | Betingelser for udvisning | Berørte personer |
|---|---|---|
| Grundlæggende | Kræver en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. | Alle EU-borgere og deres familiemedlemmer. |
| Forstærket | Kræver alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. | Personer med ret til tidsubegrænset ophold (efter 5 års lovligt ophold). |
| Maksimal | Kræver bydende nødvendige hensyn til den offentlige sikkerhed. | EU-borgere med 10 års forudgående ophold samt mindreårige EU-borgere. |
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. De nye regler vil ikke finde anvendelse på lovovertrædelser begået før denne dato.
T, en syrisk statsborger, blev i byretten tiltalt for forsøg på manddrab, jf. [Straffeloven § 237](/loven/straffeloven/2...
Læs mereEn statsløs palæstinenser fra Syrien ansøgte om ophævelse af et livsvarigt indrejseforbud samt om opholdstilladelse i Da...
Læs mereAfslag på familiesammenføring til syrisk moder med herboende søn under faderens forsørgelse
