Afskedigelse af fleksjobber efter rygskade og omorganisering var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at han burde være flyttet med sine vante opgaver til de nye afdelinger, og at virksomheden ikke havde forsøgt at omplacere ham eller afprøve andre muligheder. Virksomheden anførte derimod, at de fysiske rammer på lageret ikke kunne tilpasses klagerens begrænsninger, og at de vante skåneopgaver var bortfaldet i den pågældende afdeling som følge af omorganiseringen.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Vurdering af handicap og tilpasningsforpligtelse

Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Da virksomheden var bekendt med handicappet, var de forpligtet til at undersøge og træffe rimelige tilpasningsforanstaltninger i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.

Nævnets begrundelse for frifindelse

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende forhold:

• Arbejdsevne: På baggrund af lægelige oplysninger og klagerens egne udtalelser kunne han ikke længere varetage det generelle arbejde som lager- og transportarbejder med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.
• Fysiske rammer: Virksomhedens lager var indrettet med mellemetager, der krævede gang på trapper, hvilket klageren ikke kunne magte.
• Manglende opgaver: Der var ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at de specifikke opgaver med påsætning af labels var bortfaldet i afdelingen som følge af omorganiseringen.

Nævnet konkluderede, at klageren ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen, uanset eventuelle tilpasninger. Virksomheden havde dermed løftet sin bevisbyrde efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a. Sagen blev derfor afgjort i overensstemmelse med nævnets kompetence fastlagt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

• Arbejdstiden blev nedsat til 12 timer ugentligt.
• Arbejdsopgaverne blev delt mellem kantinen og lettere administrative opgaver i personalerummet.
• Justeringen skete dels pga. klagerens ønske om struktur, og dels pga. samarbejdsvanskeligheder med køkkenlederen.

Folkeskolereformen og de faktiske omstændigheder

I februar 2014 blev klageren orienteret om, at skolen ikke længere kunne benytte hendes arbejdskraft. Begrundelsen var todelt:

1. Folkeskolereformen: Kantinedriften skulle omlægges til "understøttende undervisning", hvor elever skulle inddrages direkte i arbejdet. Dette ændrede de hidtidige funktioner fundamentalt.
2. Digitalisering: Mange af de administrative småopgaver, som klageren udførte i personalerummet, bortfaldt som følge af øget digitalisering og centralisering.

Parternes påstande

Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøget at omplacere hende til andre funktioner, som hun i kraft af sin uddannelse som pædagogmedhjælper kunne varetage.

Indklagede kommune argumenterede for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes driftsmæssige årsager. De anførte, at køkkenlederen blev prioriteret pga. faglige kvalifikationer, og at klageren pga. tidligere samarbejdsproblemer blev vurderet som den medarbejder, der bedst kunne undværes i den nye struktur.