Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler spørgsmålet om værdiansættelse af fri bil for en selvstændig fisker, der driver virksomhed i virksomhedsordningen og anvender en varevogn på gule nummerplader. Klagen vedrørte SKATs ansættelse af værdi af fri bil for indkomstårene 2004, 2005 og 2006, hvor SKAT havde ansat værdien til henholdsvis 52.415 kr. og 40.000 kr. for de efterfølgende år.
Klageren driver fiskerivirksomhed fra sin bopælsadresse, som også fungerer som virksomhedens hjemsted. Udover bopælen har klageren lejet et fiskerhus til opbevaring af redskaber. Den primære fiskeriaktivitet foregår fra en fiskekutter, der har fast placering i Y3-by, hvorfra der dagligt køres til og fra bopælen. Virksomheden anskaffede i 2002 en varevogn (gulpladebil), hvor momsen blev afløftet, og der ikke blev betalt tillægsafgift for privat anvendelse. Der blev ikke ført kørselsregnskab for bilen. Klagerens husstand havde desuden en privatbil.
SKAT argumenterede for, at klagerens kørsel mellem bopælen og arbejdsstederne (havnen i Y3-by og farmen i Y4-by) primært var privat personbefordring. SKAT henviste til Ligningsloven § 9 B, stk. 1, som begrænser erhvervsmæssig kørsel mellem bopæl og arbejdsplads til 60 dage inden for en 24-måneders periode. Da klageren havde kørt dagligt mellem bopælen og arbejdsstederne siden 2002, var 60-dages reglen brudt. SKAT anførte desuden, at kørslen ikke kunne anses for erhvervsmæssig efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da den ikke primært var betinget af andre erhvervsmæssige hensyn end personbefordring. SKAT henviste til retspraksis, herunder SKM2001.427, SKM2003.336 og SKM2002.29.H.
Klageren nedlagde principal påstand om, at varevognen udelukkende havde været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i hele ejerperioden, og subsidiært at sagen skulle hjemvises til fornyet realitetsbehandling. Klageren gjorde gældende, at:
Klageren henviste til TfS 1996.663.HRD og en ikke-offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten af 22. september 2008.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at ansætte værdi af fri bil i virksomhedsordningen for indkomstårene 2004, 2005 og 2006. Afgørelsen bygger på en vurdering af, hvorvidt en varevogn på gule nummerplader, der anvendes af en selvstændig fisker, har været anvendt til private formål.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede beskatning af værdi af fri bil for en hovedanpartshaver i et ApS for indkomstårene 2007 og 2008. Selskabet havde anskaffet en fabriksny Audi Q7 Van, registreret som udelukkende erhvervsmæssigt anvendt gulpladebil med en tilladt totalvægt på over 3 tons. Bilen bar ingen virksomhedsreklamer og selskabets forretningsadresse var på klagerens private bopæl, hvor bilen også var parkeret udenfor normal arbejdstid. Selskabet havde desuden et uopvarmet lager/værksted 5 km fra bopælen, som blev brugt til opbevaring af materialer og værktøj.
SKAT forhøjede den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil, idet de ikke anså bilen for specialindrettet, da den var velegnet til privat brug, og indholdet i varerummet let kunne fjernes. SKAT mente desuden, at klageren kørte til lageret mere end én gang om ugen for at hente og returnere redskaber, og at kørslen derfor ikke var omfattet af reglerne om skiftende arbejdssteder. Der var ikke ført kørebog, og en fremlagt frasigelseserklæring blev ikke tillagt vægt.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Klageren påstod, at der ikke var grundlag for beskatning af fri bil. Klageren argumenterede for, at bilen var specialindrettet med fastspændte reoler, der tog 30-45 minutter at demontere, og at bilen bar præg af erhvervsmæssig anvendelse. Det blev også fremført, at bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel, og at der ikke var betalt privatbenyttelsesafgift, hvilket ifølge Ligningsloven § 16, stk. 4 (næstsidste punktum) skulle fritage for beskatning. Endvidere hævdede klageren, at kørslen mellem bopælen og lageret alene skete med henblik på at supplere køretøjets lager af værktøj og maksimalt én gang om ugen, hvilket skulle være inden for undtagelserne til 60-dages reglen i Ligningsloven § 9b, stk. 1, litra a. Klagerens husstand rådede desuden over en privat bil.

Sagen omhandler en selvstændig erhvervsdrivendes beskatning af værdi af fri bil i henhold til [Ligningsloven § 16, stk. ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Skattecentrets ansættelse af værdi af fri bil for klageren, der er anset for skattepligtig...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter