Landsskatteretten om afslag på skattefri grenspaltning grundet manglende forretningsmæssig begrundelse

Landsskatteretten fandt, at den foretagne grenspaltning, hvor ejendomsaktiviteten blev overført til et nystiftet selskab, og aktierne i det oprindelige selskab efterfølgende blev solgt, medførte en likviditetsbesparelse ved udskydelse af beskatningen af avancen ved salget af ejendomsaktiviteten. Retten vurderede, at de af klageren anførte planer for anvendelse af salgsprovenuet ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at et af hovedformålene med spaltningen ikke havde været at undgå umiddelbar beskatning ved afståelse af ejendomsaktiviteten. Derfor ansås hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen for at være skatteundgåelse/skatteudnyttelse.

De påberåbte ikke-offentliggjorte afgørelser fra SKAT blev anset for konkrete afgørelser uden præjudicerende betydning. Ligeledes blev de offentliggjorte afgørelser TfS 1998.160 LR og TfS 2006.644 fundet at være truffet på grundlag af andre omstændigheder og derfor ikke relevante for nærværende sag. På denne baggrund var der ikke grundlag for at antage, at praksis skulle føre til et andet resultat.

Den forretningsmæssige begrundelse for ombytningen var et ønske om at samle alle driftsmæssige aktiviteter under ét holdingselskab for at opnå administrative fordele og fuldt ud benytte reglerne om tvungen sambeskatning. Endvidere vurderedes det, at den nye koncernstruktur ville styrke kapitalberedskabet i den samlede koncern, give mulighed for at stille sikkerhed på tværs af selskaberne for kreditengagementer og dermed styrke selskabernes overlevelsesevne i en finanskrise. Klageren tilkendegav, at H3 ApS ikke havde til hensigt at afhænde anparterne i H1 ApS inden for minimum 3 år.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT afviste anmodningen om skattefri aktieombytning. SKAT henviste til Skattedepartementets udtalelse SKM2007.807.DEP og Østre Landsrets dom SKM 2005.l67.ØLR, som understregede kravet om konkrete, aktuelle og detaljerede forretningsmæssige begrundelser for omstrukturering. SKAT vurderede, at gennemførelsen af omstruktureringen ikke var en forudsætning for, at H1 ApS på almindelige forretningsmæssige vilkår kunne udlåne midler til H4 ApS, da kreditmulighederne allerede eksisterede med den nuværende struktur. Ligeledes kunne H1 ApS allerede lade H4 ApS udføre renoveringsarbejder. SKAT fandt, at hovedformålet med omstruktureringen var at opnå sambeskatning og dermed en skatteudskydelse, og at der ikke var godtgjort gyldige forretningsmæssige årsager, der afkræftede, at hovedformålet var skatteunddragelse eller skatteundgåelse. SKAT henviste til EU-direktiv 90/434/EØF og EF-Domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at der var godtgjort gyldige forretningsmæssige årsager. Den vigtigste begrundelse var ønsket om at styrke H2-koncernens kapitalforhold, da långivere vurderer koncernen som én helhed. Etablering af én koncern ville give mulighed for tvungen sambeskatning, hvilket ville minimere de samlede skattebetalinger og udnytte underskud i H4 ApS. Klageren fremhævede også den interne samhandel mellem H1 ApS og H4 ApS vedrørende reparations- og vedligeholdelsesarbejder, samt planer om øgede investeringer, der ville medføre øget samhandel. Endvidere ville koncernetableringen muliggøre skattefri tilskud, hvilket ville give fleksibilitet til at kanalisere midler derhen, hvor der var driftsøkonomisk behov. Klageren argumenterede, at det ikke var skatteunddragelse at benytte sig af lovregulerede muligheder.