Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Et dansk bygge- og anlægsselskab blev nægtet fradrag for moms på fakturaer fra en polsk underleverandør. Sagen drejede sig om, hvorvidt en aftale om opførelse af sommerhuse skulle klassificeres som en entrepriseaftale eller som arbejdsudleje. Selskabet havde indgået "turnkey contracts" med det polske firma, men SKATs kontrolbesøg afslørede, at selskabets egen medarbejder i praksis varetog den daglige ledelse og instruktion af de polske arbejdere.
Selskabet indgik kontrakter med et polsk firma (G1) om opførelse af en række sommerhuse i Danmark. Kontrakterne var udformet som entreprisekontrakter ("turnkey contracts") med henvisning til ABT 93.
Et kontrolbesøg fra SKAT på byggepladsen afslørede dog følgende:
Skattecentret vurderede, at der reelt var tale om arbejdsudleje, ikke en entrepriseaftale. Derfor skulle selskabet have anvendt reglerne om omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3. Det betød, at selskabet selv skulle beregne og indbetale momsen af ydelserne og ikke kunne fradrage den moms, som det polske firma fejlagtigt havde opkrævet på fakturaerne.
Selskabet fastholdt, at der var tale om en entrepriseaftale. De argumenterede for, at:
Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse og nægtede selskabet fradrag for den moms, som det polske firma havde faktureret.
Retten fandt, at selskabet reelt havde modtaget ydelser, der skulle karakteriseres som levering af arbejdskraft (arbejdsudleje) i henhold til .
Afgørelsen blev baseret på en samlet vurdering af de faktiske forhold, hvor retten lagde afgørende vægt på:
Da der var tale om arbejdsudleje fra et udenlandsk firma, var selskabet som aftager betalingspligtig for momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3. Selskabet kunne derfor ikke få fradrag for den moms, som det polske firma med urette havde opkrævet på sine fakturaer, jf. Momsloven § 56, stk. 3.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandlede et dansk selskabs (H1 A/S) indeholdelsespligt af A-skat som følge af, at udenlandske arbejdstagere fra selskabets tyske moderselskab (H2 GmbH) blev anset for arbejdsudlejede til det danske selskab. De tyske maskinarbejdere udførte borede pæle i forbindelse med opførelsen af G1 og G2 i Danmark, hvor det danske selskab var underentreprenør.
SKAT havde anset selskabet for indeholdelsespligtig af A-skat med 692.319 kr., idet de vurderede, at der var tale om arbejdsudleje. SKAT lagde vægt på, at det danske selskab havde indgået kontrakten med kunderne, bar risikoen over for kunden, stillede garanti for det udførte arbejde, havde ansvaret for arbejdspladsen og havde tegnet forsikring. Desuden blev det fremhævet, at vederlaget til de tyske medarbejdere blev beregnet nøjagtigt efter den medgåede tid.
Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet ikke var indeholdelsespligtigt, da der ikke forelå et arbejdsudlejeforhold. Selskabet argumenterede, at det ikke besad den nødvendige know-how, uddannede maskinarbejdere eller specialmaskiner til borede pæle, som var udviklet af det tyske moderselskab. Derfor benyttede det danske selskab det tyske selskabs ekspertise, maskiner og mandskab i henhold til en "Agreement of technical, mechanical and financial assistance" fra 2002.
Skattestyrelsen fandt indikationer på social dumping i syv ud af ti kontrollerede virksomheder ved seneste landsdækkende aktion. Det er for mange, mener skatteminister Rasmus Stoklund, der varsler flere aktioner.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Klageren fremhævede, at det tyske selskab:
Klageren anførte, at de danske formænds primære funktion var at sikre daglig kommunikation med bygherre og leverandører samt koordinere materialer, ikke at instruere de tyske maskinarbejdere. Klageren bestred SKATs vægtning af, hvem der bar risikoen over for slutkunden, idet dette altid ville påhvile hvervgiveren uanset arbejdsudleje. Klageren henviste til kriterierne for arbejdsudleje i Ligningsvejledningen og argumenterede, at fire ud af fem kriterier pegede i retning af, at der ikke forelå arbejdsudleje. Der blev også henvist til SKM2008.444SR, hvor lignende omstændigheder blev anset for en entrepriseaftale.
Sagen omhandler et selskabs ret til at afløfte moms af fakturaer udstedt af [virksomhed4] ApS vedrørende arbejdskraft le...
Læs mereSagen omhandler [virksomhed3] ApS, et selskab specialiseret i installation og montering af industrimaskiner og udstyr ti...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring)
