Landsskatteretten om forhøjelse af indkomst og fradrag i advokatvirksomhed

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2 vedrørende fradrag for driftsomkostninger og ikke-fradragsberettigede private udgifter. Retten fandt, at der ikke var givet en fremadrettet, retsbeskyttet tilkendegivelse om den 50 pct. fordeling. Da klageren ikke havde ført kørselsregnskab, blev SKATs skøn over kørselsfradraget ikke anset for fejlagtigt eller åbenbart urimeligt, og afgørelsen blev stadfæstet.

Vedrørende befordringsfradraget fandt Landsskatteretten, at klageren skulle indrømmes et højere fradrag. Baseret på en afstand på 50 km hver vej mellem bopæl og arbejdssted, blev fradraget beregnet til 28.090 kr. i henhold til Ligningsloven § 9C, hvilket medførte et yderligere fradrag på 18.480 kr.

Fradrag for omkostninger til G3

Klageren havde fratrukket 7.271 kr. vedrørende G3 A/S, som var sammensat af hovedstol, renter og sagsomkostninger. SKAT godkendte kun fradrag for renterne (1.011 kr.), da det ikke var dokumenteret, at hovedstol og sagsomkostninger var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Klageren påstod, at fradraget skulle godkendes fuldt ud, da beløbet vedrørte en gammel bilforsikringssag fra 2002, som ikke oprindeligt var fratrukket.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og stadfæstede afgørelsen, da klageren ikke havde dokumenteret, at beløbet udgjorde en fradragsberettiget udgift.

Renteudgifter

Klageren havde fratrukket renteudgifter på 8.566 kr. og 2.195 kr. (i alt 10.761 kr.) benævnt "renteudgifter på bil". SKAT godkendte ikke fradrag for de 8.566 kr., da udgiften ikke var dokumenteret ved bilag.

Klageren påstod, at fradraget skulle godkendes som selvangivet, men kunne ikke yderligere dokumentere forholdet.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e og stadfæstede afgørelsen, da klageren ikke havde dokumenteret renteudgifterne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende klagerens indkomst og fradrag:

• Personlig indkomst (modtagne checks): Forhøjelsen af indkomsten med 102.400 kr. blev nedsat med 40.000 kr. til 62.400 kr. Landsskatteretten fandt, at 40.000 kr. (50.000 kr. inkl. moms) var dokumenteret som en overførsel fra ægtefællens konto til klientkontoen og dermed ikke omsætning. Den resterende del af forhøjelsen blev stadfæstet, da klageren ikke havde dokumenteret indsætningerne.

• Kørselsudgifter: Skattecentrets nedsættelse af fradrag for kørselsudgifter med 17.882 kr. blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at der ikke var givet en retsbeskyttet tilkendegivelse om en fast 50 pct. fordeling af private og erhvervsmæssige udgifter, og SKATs skønsmæssige ansættelse af kørslen blev ikke anset for fejlagtig eller åbenbart urimelig, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.

• Fradrag for omkostninger til G3: Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende fradrag for 7.271 kr. (udover renter) blev stadfæstet. Klageren havde ikke dokumenteret, at beløbet udgjorde en fradragsberettiget udgift, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Renteudgifter: Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende fradrag for 8.566 kr. i renteudgifter blev stadfæstet. Klageren havde ikke dokumenteret udgifterne, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.

• Ligningsmæssige fradrag (befordring): Landsskatteretten indrømmede yderligere fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med 18.480 kr., så det samlede fradrag udgjorde 28.090 kr. Dette skyldtes en korrektion af den beregnede afstand mellem bopæl og arbejdssted i henhold til Ligningsloven § 9C.