Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Ærø Kommunes afgørelse om at udpege et specifikt dige (BD.083.813) som beskyttet i forbindelse med en samlet revision af digebeskyttelsen i kommunen. Sagen er principiel, da den omhandler et dige, som blev fjernet af lodsejeren omkring 2011, men som myndighederne fastholder skal være omfattet af beskyttelsen på grund af dets historiske og landskabelige betydning.
Ærø Kommune foretog i perioden 2018-2023 en omfattende kortlægning af knap 500 km diger. For det konkrete dige i Rise Sogn baserede kommunen sin vurdering på en række historiske kilder, der dokumenterer digets kontinuerlige tilstedeværelse over mere end 150 år. Selvom diget blev fjernet i 2011, vurderede kommunen, at det før fjernelsen udgjorde en del af en velbevaret digestruktur, der afspejlede landboreformernes udskiftning på Ærø.
| Periode/Kilde | Dokumentationstype | Observation |
|---|---|---|
| 1842-1899 | Høje målebordsblade | Digesignatur er tydeligt indtegnet |
| 1901-1971 | Lave målebordsblade | Digesignatur er fortsat til stede |
| 1954-2010 | Luftfotos |
| Diget kan erkendes med en fast, lige struktur |
| Efter 2011 | Luftfotos | Diget er fjernet fra matriklen |
Ejendommens ejer anførte i klagen, at der aldrig har været tale om et dige, men blot et skel etableret i 1767 af to brødre, der købte jorden af en hertug. Klageren fremlagde et kort fra 1767 for at underbygge, at der ikke var indtegnet nogen digesignatur på dette tidspunkt. Endvidere blev det anført, at afgørelsen var politisk motiveret, og at en medarbejder fra Ærø Museum angiveligt havde udtrykt politisk modvilje mod klagerens landbrug på sociale medier. Klageren mente desuden, at det var rent gætteri at vurdere størrelsen på det fjernede dige ud fra de tilbageværende dele i terrænet.
Beskyttelsen af sten- og jorddiger er fastlagt i Museumsloven § 29 a, som forbyder ændringer i tilstanden af menneskeskabte forhøjninger, der markerer skel i landskabet. Ifølge Digebekendtgørelsen § 2 har kommunerne hjemmel til at foretage en konkret udpegning, der erstatter den generelle beskyttelse.
Nævnet præciserede i sin behandling, at diget allerede før kommunens nye afgørelse var omfattet af den generelle beskyttelse i Digebekendtgørelsen § 1, da det optrådte på Geodatastyrelsens kortværk i den seneste udgave før 1. juli 1992. Dette betyder, at kravet om "væsentlig værdi", som gælder ved nyudpegning af ellers ubeskyttede diger, ikke nødvendigvis skulle være opfyldt, selvom nævnet fandt, at værdien rent faktisk var til stede.
"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der på den i sagen omhandlede strækning har været et menneskeskabt dige. Nævnet har herved lagt vægt på, at diget kontinuerligt fremgår med digesignatur på historiske kort fra 1842 til 2001."
Nævnet afviste klagerens argument om, at fraværet af en digesignatur på et kort fra 1767 var afgørende, da senere kortlægning entydigt viste digets eksistens. Det blev ligeledes fastslået, at det forhold, at diget er fjernet efter 1992, ikke ændrer på dets status som beskyttelsesværdigt. Da diget har haft en væsentlig kulturhistorisk funktion som ejendomsskel og spredningskorridor for biologisk mangfoldighed, stadfæstede nævnet kommunens afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ærø Kommunes afgørelse af 19. december 2023. Det betyder, at dige BD.083.813 på matr.nr. [Matrikelnummer1] fortsat er udpeget som et beskyttet dige efter museumsloven. Nævnet fandt det dokumenteret, at diget har eksisteret og har været omfattet af beskyttelsen, før det blev fjernet i 2011, og at der ikke var grundlag for at udtage det af beskyttelsen.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger. Klagen blev indgivet af foreningen ”Bæredygtigt Landbrug” på vegne af ejendommens ejer.
Vejle Kommune afslog den 15. november 2016 at give lovliggørende dispensation til fjernelse af digerne, idet kommunen vurderede, at digerne har kulturhistorisk værdi, og at reglerne om dispensation skal administreres restriktivt.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Opmærksomme borgere i Fanø-, Esbjerg- og Rejsbyområdet og Hasmark ved Nordfyn vil de næste par uger bemærke en lille maskine, som udtager boreprøver på digerne.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjerne...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport for energipark ved Svoldrup Kær i Vesthimmerland Kommune