Krediteringer på mellemregningskonto anset som maskeret udlodning for hovedaktionær grundet manglende dokumentation

Landsskatteretten nedsatte den skattepligtige maskerede udlodning fra SKATs oprindelige forhøjelse. Retten fandt, at det er en betingelse for at godkende krediteringer på en mellemregningskonto, at hovedaktionæren kan dokumentere, at der enten er sket en reel indbetaling til selskabet, eller at aktionæren har afholdt en udgift for selskabet.

Retten fandt det dokumenteret, at klageren og hendes ægtefælle havde betalt i alt 814.688 kr. for selskabet H1 A/S. Disse beløb blev derfor med rette krediteret mellemregningskontoen og skulle ikke beskattes som udlodning.

For de resterende krediteringer på i alt 2.549.920 kr. fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden. Disse beløb blev anset for maskeret udlodning i henhold til Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Særligt om renter og kursreguleringer

Landsskatteretten lagde vægt på, at bankkontoen i F2-bank formelt stod i klagerens og hendes ægtefælles navn. Derfor var de rette indkomstmodtagere af renter og valutakursgevinster på kontoen. At kreditere selskabets mellemregning for disse beløb (i alt 961.518 kr. for 2003 og 2004) blev anset for en skattepligtig udlodning. Retten henviste i den forbindelse til SKM2008.994.HR.

Den endelige opgørelse af den skattepligtige udlodning blev fastsat som følger:

En yderligere udgift på 54.971 kr. vedrørende køb af køkken- og badelementer til en ejendom blev heller ikke anerkendt. Selvom fakturaer og en erklæring fra ejendommens købere blev fremlagt, fandt Landsskatteretten det ikke dokumenteret, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar forbindelse til selskabets indkomsterhvervelse. Bilagene manglede enten korrekt adressering til selskabet eller leveringsadresse, og den efterfølgende erklæring blev ikke tillagt værdi.

Mellemregningskonto og personlig indkomst

Vedrørende forhøjelsen af personlig indkomst på 238.000 kr. relateret til krediteringer på klagerens mellemregningskonto med selskabet, argumenterede klageren for, at beløbene stammede fra:

• Et udokumenteret varekøb på 130.000 kr., som var modposteret på mellemregningskontoen.
• En indsætning på 40.000 kr., der delvist stammede fra en pengegave til klagerens ægtefælle og genindsatte hævninger.
• Et lån på 30.000 kr. fra klagerens svigermor, indbetalt direkte til selskabet.
• En indsætning på 38.000 kr., der var en del af et større kontanthævet beløb fra klagerens private bankkonto.

Klageren fremlagde en privatforbrugsopgørelse for at sandsynliggøre, at der var midler til at foretage indbetalingerne. Landsskatteretten fandt dog ikke, at klageren havde dokumenteret, at indsætningerne var foretaget med beskattede midler. Den fremlagte dokumentation, herunder privatforbrugsopgørelsen og bankkontoudtog, blev ikke anset for tilstrækkelig til at dokumentere beløbenes fremkomst. Selskabets råbalance blev heller ikke tillagt værdi, da regnskabet ikke var bekræftet af en uafhængig revisor.