Landsskatteretten om fradrag for ekstraordinær udgift og indtægtsføring af mellemregningskonto

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende et selskabs fradrag for en ekstraordinær udgift og indtægtsføring af en kreditering på en mellemregningskonto. H1 A/S, et datterselskab i H2 ApS-koncernen, med B som ultimativ hovedaktionær, havde fratrukket 69.887 kr. som en ekstraordinær udgift, angiveligt en tilbageført overbetaling af honorar til G1 ApS, hvilket skulle udgøre et tilgodehavende hos G2 ApS. Desuden havde selskabet krediteret en mellemregningskonto (konto 8735, benævnt "mellemregning med G3") med 427.788 kr. (342.230 kr. ekskl. moms).

SKAT godkendte ikke fradraget for den ekstraordinære udgift, da selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for betalingen af honoraret til G1 ApS. SKAT anså beløbet for maskeret udlodning til hovedaktionæren og henviste til Statsskatteloven § 4, Statsskatteloven § 6 og Ligningsloven § 16 A, stk. 1. SKAT anså ligeledes krediteringen på 427.788 kr. på mellemregningskontoen for yderligere indkomst for selskabet, da posteringen var en efterpostering foretaget for at nulstille kontoen, og selskabet ikke havde dokumenteret grundlaget for beløbet. SKAT henviste her til Statsskatteloven § 4 og Momsloven § 4, stk. 1.

Klageren påstod, at ansættelsen skulle nedsættes med de nægtede beløb. Hovedargumentet var, at der ikke var grundlag for at statuere maskeret udlodning til hovedaktionæren, da denne ikke havde realiseret en økonomisk fordel som følge af selskabets dispositioner. Klageren henviste til praksis, herunder TfS 2001.510 og TfS 1995.803, der understøtter, at maskeret udlodning forudsætter en økonomisk fordel for aktionæren. Klageren anførte, at SKAT anvendte maskeret udlodningsbeskatning som en sanktion uden hjemmel i praksis. For den ekstraordinære udgift blev det fremhævet, at der var tale om en ompostering vedrørende et koncernmellemværende, hvor hovedaktionæren ikke havde del i mellemregningen. Vedrørende krediteringen af mellemregningskontoen blev det anført, at der var tale om en fejlbenævnelse af kontoen (som rettelig skulle være "anden gæld"), og at posteringen var en normal efterpostering for at rette en fejl og bringe konti i overensstemmelse med årsrapporten, uden at der var tale om en pengestrøm eller yderligere indtægt for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende både det nægtede fradrag for ekstraordinær udgift og indtægtsføringen af krediteringen på mellemregningskontoen.

Vedrørende fradraget for den ekstraordinære udgift på 69.887 kr. fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet var betalt som honorar til G1 ApS, og dermed at der forelå et fradragsberettiget tilgodehavende hos G2 ApS. Udgifter skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for at være fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Manglende dokumentation førte til stadfæstelse af ansættelsen på dette punkt.

Vedrørende krediteringen af konto 8735 (mellemregningskonto G3) med 427.788 kr. lagde Landsskatteretten til grund, at der var tale om en efterpostering, der alene var foretaget for at bringe kontoen i nul. Da selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for grundlaget for denne kreditering, måtte det antages, at der var sket en overførsel af beløbet fra G3 til selskabet. Dette beløb blev derfor anset som skattepligtig indkomst for selskabet, jf. Statsskatteloven § 4 og Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten tog ikke stilling til, i hvilket omfang de påklagede reguleringer eller de øvrige ikke godkendte efterposteringer uden betydning for selskabets indkomstopgørelse gav grundlag for beskatning af selskabets hovedaktionær i form af maskeret udlodning.