Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen angik en beslutning fra Retten i Viborg om, at advokat A, som var valgt forsvarer, alene kunne repræsentere én af de fire tiltalte i en straffesag. Straffesagen drejede sig om overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med transport og behandling af en kalv.
Retten i Viborg havde rejst tiltale mod fire personer (T1, T2, T3 og T4) for overtrædelse af dyreværnsloven. Alle fire tiltalte nægtede sig skyldige i de rejste anklager.
Retten vurderede, at der potentielt kunne være en interessekonflikt mellem de tiltalte i sagen. På baggrund heraf og ved at anvende princippet i Retsplejeloven § 734 – som ellers vedrører beskikkede forsvarere – traf retten afgørelse om, at advokat A ikke kunne møde som valgt forsvarer for samtlige tiltalte.
Advokat A kærede Viborgs kendelse til Vestre Landsret med påstand om, at kendelsen skulle ophæves.
Vestre Landsret bemærkede, at Retsplejeloven § 734 formelt set kun finder anvendelse ved beskikkede forsvarere. Under henvisning til tidligere praksis besluttede Landsretten at videresende kæremålet til Den Særlige Klageret i medfør af Retsplejeloven § 737, stk. 1, grundet tvivl om, hvorvidt princippet i § 734 kunne anvendes over for valgte forsvarere i dette tilfælde.
Den Særlige Klageret afviste kæremålet, da retten manglede den nødvendige kompetence til at behandle klagen.
Klageretten fastslog, at dennes kompetence til at behandle kæremål var begrænset til specifikke afgørelser truffet i medfør af Retsplejeloven § 737, stk. 1.
Da Retten i Viborgs afgørelse var truffet alene efter princippet i Retsplejeloven § 734 – og altså ikke en af de eksplicit nævnte bestemmelser – havde Klageretten ikke beføjelse til at behandle sagen.
Klageretten udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt principperne i Retsplejeloven § 734 kan anvendes over for valgte forsvarere, skal behandles under de almindelige retsplejes former efter reglerne i Retsplejelovens kapitel 85.
Afgørelse:
Kæremålet blev afvist fra Den Særlige Klageret.

Justitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.
Dette lovforslag har til formål at ajourføre og forenkle retsplejen på Færøerne ved at implementere en række ændringer, der tidligere er gennemført i den danske retsplejelov. Baggrunden for lovforslaget er en aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027, som sigter mod at frigive ressourcer og nedbringe sagsbehandlingstiderne ved Retten på Færøerne. Justitsministeriet har i dialog med Færøernes landsstyre vurderet relevansen af disse ændringer for de færøske forhold.
Lovforslaget indeholder en række væsentlige ændringer inden for flere områder af retsplejen:
Forsvarsministeriets Auditørkorps rejser tiltale mod den tidligere chef for Hærstaben
Auditøren i København har i dag meddelt Retten i Holstebro, at sagen, hvor en dansk kompagnichef har været tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter, trækkes fra retten, idet påtale opgives i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for Justitsministeriet, som kan holdes inden for eksisterende rammer, og forventes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
Lovforslaget vedrører primært ændringer til Retsplejelov for Færøerne og Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. Der henvises desuden til bestemmelser i Straffeloven for Færøerne samt Lagtingslov om færdsel og Lagtingslov om sikkerhed til søs.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at ajourføre og modernisere retsplejen i Grønland ved at ændre i ...
Læs mere
Sagen omhandler en kendelse fra Københavns Byret, hvor beskikkelsen af advokat KÆ som forsvarer for T4 – en af fem tilta...
Læs mere