Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en grundejer over O Kommunes beslutning om at lade byreglerne i afsnit III af Lov om private fællesveje finde anvendelse i et afgrænset område i landzone, jf. lovens Lov om private fællesveje § 3, stk. 2. Kommunens "Udvalg for Klima og Plan" traf beslutningen den 16. september 2025.
Klageren anførte, at de blev trukket ind i et privat projekt uden forudgående dialog om ændrede vejregler, da deres ejendom er beliggende i det område, som nu er omfattet af byreglerne.
Vejdirektoratet undersøgte, om kommunens beslutning kunne påklages i henhold til Lov om private fællesveje § 87, stk. 2, som kun giver klageadgang, hvis der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse. En afgørelse defineres som en beslutning, hvor kommunen ensidigt og med bindende virkning fastsætter, hvad der er ret i det konkrete tilfælde for en bestemt person eller en afgrænset kreds af personer.
Vejdirektoratet vurderer, at en kommunes beslutning om, at privatvejslovens byregler skal finde anvendelse på de private fællesveje i et geografisk afgrænset område i landzone, jf. Lov om private fællesveje § 3, stk. 2, ikke har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.
Beslutningen anses for at være af generel karakter, omfattet af offentliggørelseskravet (jf. forarbejderne til Lov om private fællesveje § 5), og falder derfor uden for Vejdirektoratets kompetenceområde som klagemyndighed. Beslutningen har ikke i sig selv konkrete og aktuelle konsekvenser for den enkelte grundejer på nuværende tidspunkt.
Vejdirektoratet afviste at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser § 5, stk. 1.
Afvisningen skyldes, at kommunens beslutning om at lade byreglerne anvende i et område i landzone efter Lov om private fællesveje § 3, stk. 2 betragtes som en generel beslutning, der ikke opfylder betingelserne for at være en forvaltningsretlig afgørelse. Der mangler derfor det nødvendige retsgrundlag for klagebehandling, jf. Lov om private fællesveje § 87, stk. 2.
Vejdirektoratet præciserede, at grundejeren fortsat har klageadgang, hvis kommunen i fremtiden træffer en konkret afgørelse, hvor byreglerne (afsnit III) anvendes. Hvis kommunen bruger beslutningen efter § 3, stk. 2, som grundlag for en konkret afgørelse, vil grundejeren kunne klage over denne konkrete afgørelse inden for 4 uger, og i den forbindelse vil Vejdirektoratet kunne vurdere de retlige spørgsmål, herunder grundlaget for kommunens anvendelse af § 3, stk. 2.
Søgsmål til domstolene vedrørende afvisningen skal anlægges inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen, jf. Lov om private fællesveje § 88 a.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.


Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i landdistrikterne. Det sker ved at etablere en ny tilladelsesordning for nedgravning af kabler i private fællesveje på landet, når der ikke kan opnås enighed mellem ledningsejeren (f.eks. et teleselskab) og ejeren af vejarealet.
Efter de gældende regler for private fællesveje på landet beror placering af kabler udelukkende på privatretlige aftaler. Dette har i praksis vist sig at være en barriere for udbredelsen af f.eks. bredbånd, da det ikke altid er muligt at opnå en aftale. For private fællesveje i byområder findes der allerede en ordning, hvor kommunen kan give tilladelse til gravearbejde. Lovforslaget udvider en lignende, men tilpasset, model til også at gælde for landzoner.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Lovforslaget udmønter bl.a. den politiske aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 7 a i lov om private fællesveje, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at gribe ind, når forhandlinger mellem en ledningsejer og en vejejer er brudt sammen.
Når kommunalbestyrelsen meddeler en tilladelse, skal den stille en række obligatoriske vilkår for at beskytte grundejerens interesser.
| Forpligtelse for Ledningsejer | Beskrivelse |
|---|---|
| Forsøg på aftale | Skal først forsøge at indgå en privatretlig aftale med vejejeren. |
| Erstatning | Skal yde erstatning for eventuel skade forårsaget af kablet eller arbejdet. |
| Retablering | Skal genetablere vej- og arbejdsareal efter endt gravearbejde. |
| Underretning | Skal skriftligt underrette kommunen, når retablering er fuldført. |
| Varsling af arbejde | Skal varsle fremtidigt vedligeholdelsesarbejde med mindst 3 ugers varsel. Uopsættelige reparationer er undtaget. |
| Tinglysning | Skal tinglyse en ledningsdeklaration for kablet og afholde alle udgifter hertil. |
Når en tilladelse er meddelt, eller arbejde er korrekt varslet, kan grundejerne ikke modsætte sig udførelsen.
For at sikre kendskab til kablets placering og forebygge graveskader, indføres der en pligt for ledningsejeren til at tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en servitutbestemm...
Læs mereLovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre tra...
Læs mere
Energiklagenævnet afviser at behandle klage over Tønder Kommunes afslag på ekspropriation, da afslaget ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand