Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, Danmark
Generaladvokat
Toader
De forenede sager C-293/17 og C-294/17 omhandlede fortolkningen af artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) i forbindelse med Nederlandenes Programma Aanpak Stikstof (PAS) 2015-2021. Dette program havde til formål at tackle problemerne med uforholdsmæssigt store kvælstofaflejringer, primært fra kvægavl, i 118 ud af 162 nationale Natura 2000-områder, hvor de kritiske aflejringsværdier var overskredet.
Miljøorganisationer anfægtede, at provinsregeringerne i Limburg, Gelderland og Noord-Brabant havde godkendt eller fritaget landbrugsaktiviteter, som forårsagede kvælstofaflejringer (herunder kvæggræsning og gødningsspredning), fra individuel godkendelse. Myndighederne henviste til PAS' generelle vurdering, som tilsagde en samlet reduktion i kvælstof og tildelte et "udviklingsrum" til nye økonomiske aktiviteter, ofte uden at kræve en individuel forudgående vurdering, hvis projekterne holdt sig under visse tærskel- eller grænseværdier.
De centrale præjudicielle spørgsmål, forelagt af Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), drejede sig om, hvorvidt en sådan programmatisk tilgang (PAS) var forenelig med habitatdirektivets strenge krav om, at projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal undergå en "passende vurdering" (artikel 6, stk. 3), og om fremtidige, usikre bevaringsforanstaltninger kunne medregnes i denne vurdering.
Domstolen fastslog, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, sætter strenge grænser for, i hvilket omfang medlemsstaterne kan erstatte en individuel vurdering af projekter med en generel programmatisk vurdering (som PAS).
... det på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at planen eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter påvirker den pågældende lokalitet væsentligt.
En »passende vurdering« i henhold til artikel 6, stk. 3, må ikke tage hensyn til forventede positive virkninger af bevarings-, forebyggelses- eller genopbyggende foranstaltninger (hverken inden for eller uden for PAS), hvis disse foranstaltningers forventede fordele ikke er sikre på tidspunktet for vurderingen, og deres virkninger endnu ikke har vist sig. Dette krav følger direkte af forsigtighedsprincippet, og usikre fremtidige fordele kan ikke opveje en potentiel skadelig virkning af et nyt projekt.
Domstolen præciserede, at tilbagevendende aktiviteter (som gødningsspredning), der lovligt startede før direktivets ikrafttræden, kun kan anses for ét og samme (eksisterende) projekt, hvis aktivitetens art, sted og betingelser forbliver de samme. Enhver ændring, der potentielt øger aflejringerne, kræver en ny vurdering.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den belgiske Conseil d’État vedrørende fortolkningen af direktiv 2001/42/EF om vurdering af visse planers og programmers indvirkning på miljøet, samt direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater fra landbruget.
Inter-Environnement Wallonie ASBL og Terre wallonne ASBL anlagde sag mod Région wallonne vedrørende annullation af en bekendtgørelse om bæredygtig forvaltning af kvælstof i landbruget. Sagsøgerne argumenterede for, at bekendtgørelsen udgjorde et "program" i direktiv 2001/42's forstand og derfor skulle have været underkastet en miljøvurdering.
Conseil d’État forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt et kvælstofforvaltningsprogram for sårbare zoner er en plan eller et program, der kræver miljøvurdering efter direktiv 2001/42. Domstolen skulle også tage stilling til, om en national ret kan opretholde virkningerne af en annulleret retsakt, der implementerer EU-retten, selvom den er vedtaget i strid med EU-retten.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Regionen Vallonien argumenterede for, at størstedelen af bekendtgørelsens bestemmelser ikke falder ind under begrebet program i henhold til artikel 5 i direktiv 91/676 og følgelig begrebet »program« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 2001/42, særligt fordi de pågældende bestemmelser ikke definerer gennemførelsen af de projekter, der er opregnet i bilag I og II til direktiv 85/337.
Domstolen fastslog, at et handlingsprogram vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 91/676 i princippet er en plan eller et program som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/42. Domstolen udtalte også, at den nationale ret under visse betingelser kan opretholde virkningerne af en annulleret national retsakt for at undgå et retligt tomrum, der ville være skadeligt for miljøet.

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlig dels afgørelse om, at et forslag til fredning af Tversteds grøn...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Herning Kommunes afgørelse om ikke VVM-pligt og miljøgodkendelse af ...
Læs mereImplementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter

Klage over Aalborg Kommunes afgørelse om ikke VVM-pligt for LIFE naturgenopretningsprojekt i Paraplymosen