Habitatdirektivet: Krav om individuel miljøvurdering af landbrugsprojekter, der forårsager kvælstofaflejring, frem for national programmatisk tilgang (PAS)

De forenede sager C-293/17 og C-294/17 omhandlede fortolkningen af artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) i forbindelse med Nederlandenes Programma Aanpak Stikstof (PAS) 2015-2021. Dette program havde til formål at tackle problemerne med uforholdsmæssigt store kvælstofaflejringer, primært fra kvægavl, i 118 ud af 162 nationale Natura 2000-områder, hvor de kritiske aflejringsværdier var overskredet.

Miljøorganisationer anfægtede, at provinsregeringerne i Limburg, Gelderland og Noord-Brabant havde godkendt eller fritaget landbrugsaktiviteter, som forårsagede kvælstofaflejringer (herunder kvæggræsning og gødningsspredning), fra individuel godkendelse. Myndighederne henviste til PAS' generelle vurdering, som tilsagde en samlet reduktion i kvælstof og tildelte et "udviklingsrum" til nye økonomiske aktiviteter, ofte uden at kræve en individuel forudgående vurdering, hvis projekterne holdt sig under visse tærskel- eller grænseværdier.

De centrale præjudicielle spørgsmål, forelagt af Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), drejede sig om, hvorvidt en sådan programmatisk tilgang (PAS) var forenelig med habitatdirektivets strenge krav om, at projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal undergå en "passende vurdering" (artikel 6, stk. 3), og om fremtidige, usikre bevaringsforanstaltninger kunne medregnes i denne vurdering.

Domstolen fastslog, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, sætter strenge grænser for, i hvilket omfang medlemsstaterne kan erstatte en individuel vurdering af projekter med en generel programmatisk vurdering (som PAS).

Afgørelse om projekttilgang og tærskelværdier

• Aktiviteter som kvæggræsning og gødningsspredning kan kvalificeres som et »projekt« i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvis de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, uanset om de defineres som et »projekt« under VVM-direktivet (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som har en snævrere definition.
• En national ordning, der generelt fritager projekter, som ligger under en vis tærskel- eller grænseværdi for kvælstofaflejringer, fra kravet om individuel godkendelse og passende vurdering, er i strid med artikel 6, stk. 3, medmindre:

... det på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at planen eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter påvirker den pågældende lokalitet væsentligt.

Krav til den programmatiske vurdering (PAS)

• En national programmatisk ordning som PAS er ikke i sig selv udelukket, men de kompetente myndigheder kan kun godkende individuelle projekter på baggrund af en forudgående generel vurdering, hvis den nationale ret sikrer, at den bagvedliggende videnskabelige undersøgelse er dybdegående og fuldstændig, og at den fjerner enhver rimelig tvivl om, at de enkelte projekter ikke vil skade lokalitetens integritet.