Lovforslag om ændring af taxiloven vedrørende dokumentationskrav, danskkundskaber, gebyrer og overenskomstkrav

• Accepteret dokumentation inkluderer bevis for bestået 'Prøve i dansk 2', folkeskolens afgangsprøve i dansk eller andre anerkendte prøver.
• I særlige tilfælde, hvor en ansøger ikke har formel dokumentation, kan Færdselsstyrelsen dispensere fra kravet. Dette vil kræve, at ansøgeren gennemfører en samtale og løser skriftlige opgaver for at demonstrere det påkrævede sprogniveau.

Omlægning fra Afgift til Gebyr

Den nuværende afgift for en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport omlægges til et gebyr. Dette giver en mere fleksibel model, hvor gebyrstørrelsen kan justeres administrativt for at sikre, at indtægterne dækker omkostningerne over en fireårig periode.

Gebyrerne skal dække omkostninger til sagsbehandling samt tilsyn. Gebyret for en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport vil fremover også dække tilsynet med kørselskontorer.

Udvidet Overenskomstkrav

Den mest markante ændring er, at § 10 i den gældende taxilov om løn- og arbejdsvilkår udvides til også at omfatte tilladelser udstedt efter den tidligere taxilov (før 1. januar 2018).

• Baggrund: En højesteretsdom fra 2015 fastslog, at under den gamle lov var enhver kollektiv overenskomst tilstrækkelig, uanset indhold. Den nye lov fra 2018 (§ 10) kræver, at løn- og arbejdsvilkår ikke må være ringere end dem, der findes i de mest repræsentative landsdækkende overenskomster.
• Konsekvens: Fra 1. juli 2022 skal alle vognmænd, uanset hvornår deres tilladelse er udstedt, sikre, at deres chauffører aflønnes i henhold til de standarder, der er fastsat i § 10. Dette skal skabe lige konkurrencevilkår.

Overgangsordning og Dispensation

For at give vognmænd med gamle tilladelser tid til at tilpasse sig, træder det nye overenskomstkrav først i kraft den 1. juli 2022.

Derudover indføres en dispensationsmulighed. Transportministeren kan efter ansøgning tillade, at en vognmand får yderligere udsættelse, hvis det vurderes, at kravet vil ramme vedkommende atypisk hårdt, f.eks. i situationer, der kunne have karakter af ekspropriation.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Lovforslaget består primært i at ophæve specifikke bestemmelser i taxiloven, der stiller krav om bopæl i EU eller EØS. De centrale ændringer er opsummeret nedenfor:

Konsekvenser for virksomhedsejere

Med ophævelsen af § 3, stk. 2, nr. 2 og § 5, stk. 2, nr. 2 fjernes kravet om, at ejerkredsen bag en virksomhed, der søger om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport eller til at drive et kørselskontor, skal have bopæl i EU/EØS. Dette åbner op for, at personer og selskaber fra tredjelande kan eje sådanne virksomheder i Danmark. Andre krav, såsom at virksomheden skal have et fast forretningssted på dansk område og drives i overensstemmelse med god skik, fastholdes.

Konsekvenser for ansvarlige ledere

Ophævelsen af § 3, stk. 3, nr. 1 og § 5, stk. 3, nr. 1 betyder, at en ansvarlig leder for en vognmandsvirksomhed eller et kørselskontor ikke længere behøver at have bopæl i EU/EØS. Det er dog fortsat et krav, at den ansvarlige leder faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens drift fra et fast forretningssted i Danmark.

For at sikre kontrol med ansvarlige ledere uden bopæl i Danmark, vil Færdselsstyrelsen indhente nødvendige oplysninger, f.eks. straffeattester, direkte fra myndighederne i den pågældendes bopælsland. Hvis disse oplysninger ikke kan fremskaffes, vil ansøgningen blive afvist, eller en eksisterende godkendelse kan blive tilbagekaldt.

Konsekvenser for chauffører

Ved at ophæve § 7, stk. 2, nr. 1 fjernes kravet om, at en ansøger til et chaufførkort skal have bopæl i EU/EØS. Dette er i overensstemmelse med EU-rettens princip om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Krav til vandel og god skik bibeholdes. En ansøger, der har boet i udlandet, skal selv sørge for at fremskaffe en straffeattest fra tidligere bopælslande. Det er et krav, at attesten sendes direkte fra den udenlandske myndighed til Færdselsstyrelsen. Hvis dokumentationen ikke modtages, kan Færdselsstyrelsen ikke vurdere ansøgningen, hvilket vil føre til et afslag.

Konsekvensændringer og ikrafttrædelse

En stor del af lovforslaget (§ 1, nr. 3-5, 8-11 og 13-27) er tekniske konsekvensændringer. Disse ændringer justerer paragrafhenvisninger i resten af taxiloven, så de stemmer overens med de ophævede bestemmelser.

Det foreslås, at loven træder i kraft umiddelbart efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den hurtige ikrafttrædelse skyldes behovet for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.