Klage over mangelfuld notatpligt og vejledning i sag om flekslønstilskud afvist som åbenbart grundløs

Spørgsmålet i sagen er, om de påståede procedurefejl og den vejledning, klageren modtog, udgør en overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 2 i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til, at det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold i sine påstande.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet har lagt vægt på, at der i klagen eller sagens øvrige materiale ikke findes oplysninger, der giver anledning til at formode, at kommunens sagsbehandling var påvirket af klagerens handicap. Selvom klageren har kritiseret kommunens notatpligt og vejledning, har nævnet vurderet følgende:

• Der er ingen påviste faktiske omstændigheder, der tyder på, at kommunen handlede anderledes over for klageren, end de ville have gjort over for en person uden handicap.
• Kommunens vurdering af, at der ikke fremkom nye væsentlige oplysninger under telefonsamtalerne, som ikke allerede var dokumenteret, fremstår som en saglig administrativ vurdering.
• Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Afgørelsens retslige grundlag

Afgørelsen om afvisning er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, da klagen vurderes som åbenbart grundløs. Da der ikke var tale om faktiske omstændigheder, der tydede på diskrimination, fandt reglen om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a ikke anvendelse på en sådan måde, at det kunne føre til et andet resultat. Nævnet tog som følge af afvisningen ikke stilling til, om klagerens helbredstilstand juridisk kan karakteriseres som et handicap.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at afslagene udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren argumenterede for:

• At han opfylder handicapbegrebet i overensstemmelse med EU-retten og FN's handicapkonvention.
• At afgørelser om fleksjob er tæt knyttet til beskæftigelse og anvisning af arbejde.
• At jobcentrenes opgave med at visitere til fleksjob må betragtes som vejledningsvirksomhed og anvisning af beskæftigelse i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3's forstand.

Oversigt over klagerens helbredsmæssige forhold