Afvisning af klage over kommunalt afslag på behandlingsstøtte til borger med fysisk funktionsnedsættelse

En borger med betydelig fysisk funktionsnedsættelse indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet efter at have modtaget afslag på støtte til behandling. Klageren lider af svære smerter som følge af blandt andet facetledssyndrom og krampende muskler, og havde ansøgt sin bopælskommune om hjælp til behandling under henvisning til de sociale regler for støtte til borgere med varig nedsat funktionsevne.

Sagsforløb og kommunens vurdering

Kommunen traf afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til dækning af behandlingsudgifter. Begrundelsen for afslaget var en vurdering af, at de eksisterende behandlingsmuligheder inden for det almindelige sundhedssystem ikke kunne anses for at være udtømte. Da klageren påklagede afgørelsen til ankeinstansen, fastholdt kommunen sin vurdering og bemærkede, at sagen indeholdt en principiel problemstilling vedrørende målgruppen for den specifikke behandlingsstøtte.

Parternes argumenter og klagepunkter

Klageren har rettet kritik mod sagsbehandlingen hos både kommunen og ankeinstansen. De væsentligste klagepunkter omfatter:

• Manglende vejledning i forbindelse med ansøgningsprocessen.
• Utilstrækkelig lægelig oplysning af sagen forud for afgørelsen.
• Påstande om, at kommunen har påvirket afgørelsesgrundlaget ved at betvivle lægers troværdighed.
• Manglende stillingtagen til klagerens retssikkerhed.

Kommunen har afvist kritikken og anført, at afgørelsen er truffet på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger i overensstemmelse med de gældende regler på området.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen, da sagen falder uden for nævnets kompetenceområde.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet fastslog, at det alene kan behandle klager over forskelsbehandling i henhold til den lovgivning, der er omfattet af nævnets kompetence, som defineret i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Nævnet vurderede, at klagen reelt vedrører anvendelse og fortolkning af reglerne i serviceloven samt spørgsmål om forvaltningsretlig sagsbehandling. Det fremgår af forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2, at denne lov ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder.

Da klagen ikke handlede om forskelsbehandling i lovens forstand, men om uenighed i en konkret myndighedsafgørelse og sagsbehandlingsfejl, blev sagen afvist i medfør af . Nævnet har ikke hjemmel til at fungere som ankeinstans for kommunale afgørelser truffet efter sociallovgivningen.