Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
En ejerforening klagede over Frederiksberg Kommunes beslutning om at genåbne Platanvej som en "scenarie 4-vej" efter endt metrobyggeri. Klager mente, at ændringen fra "mindre trafikvej" til en vej med mere trafik var en formel afgørelse, som de var direkte berørt af, og som kommunen ikke kunne træffe som led i faktisk forvaltningsvirksomhed.
Platanvej, en kommunevej i Frederiksberg, havde været lukket for gennemkørende trafik siden 2011 på grund af metrobyggeri. I forbindelse med genåbningen udarbejdede kommunen flere scenarier for vejens fremtidige funktion. Efter en borgerhøring besluttede kommunen den 28. oktober 2019 at genåbne vejen i henhold til "scenarie 4", som indebærer funktion som trafikvej med cykelsti og maksimal parkering.
Ejerforeningen anførte, at kommunen havde undladt at træffe en formel afgørelse, og at beslutningen påvirkede beboerne direkte gennem øget trafik, støj og potentielt fald i ejendomsværdi. De mente, at de som beboere var de facto adressater for beslutningen og derfor klageberettigede, idet de trafikale forhold ville blive markant forringet, især for ældre og gangbesværede.
Vejdirektoratet vurderede, at kommunens beslutning om Platanvejs fremtidige funktion i vejnettet er et led i kommunens planlægning og dermed skal betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed. En sådan beslutning fastsætter ikke ensidigt og bindende, hvad der er ret for en bestemt kreds af personer, og den medfører isoleret set ingen rettigheder eller pligter for beboerne.
Vejdirektoratet fremhævede, at kommunens overordnede planlægning efterfølgende skal implementeres gennem konkrete forvaltningsretlige afgørelser. Disse afgørelser, som f.eks. ændringer af vejens tværprofil (fortove, cykelstier) efter Færdselslovens § 92, stk. 1, eller etablering af hastighedszoner efter Færdselslovens § 92 a, stk. 2, er afgørelser, der kan påklages til Vejdirektoratet af klageberettigede parter.
Da den påklagede beslutning var af planlægningsmæssig karakter og ikke en formel afgørelse, afviste Vejdirektoratet at behandle klagen. Klager blev henvist til at påklage de fremtidige, konkrete afgørelser, som kommunen måtte træffe for at realisere "scenarie 4".
Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til klagen, da Frederiksberg Kommunes beslutning om Platanvejs fremtidige funktion som en "scenarie 4-vej" betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed og ikke en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages efter vej- eller færdselslovgivningen.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Københavns Kommune vedtog Lokalplan nr. 445, Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 09, samt en tilhørende VVM-redegørelse og VVM-tilladelse for etablering af Nordhavnsvej. Projektet omfatter en firesporet vejforbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn, herunder tunnelstrækninger. Den endelige vedtagelse skete den 29. april 2009, med offentlig bekendtgørelse den 12. maj 2010. Projektet har gennemgået flere faser, herunder offentlige høringer af forslag og nye støjberegninger.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Nordhavnsvej er planlagt for at understøtte udviklingen af Nordhavn til et nyt bolig- og erhvervsområde. Oprindeligt blev to vejforslag (A og B) med brede nødspor undersøgt. Kommunen valgte dog en modificeret løsning, benævnt A0, som er en firesporet vej uden nødspor, med en kortere tunnelstrækning (ca. 615 m Cut & Cover tunnel) og tilslutning ved Strandpromenaden. Lokalplanen fastlægger arealer til tekniske anlæg og et overordnet tracé for vejen, mens kommuneplantillægget indeholder retningslinjer for den firesporede vejforbindelse.
VVM-redegørelsen dækker projektets miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen, herunder:
To klagere indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte en række punkter:
Kommunen afviste de fleste klagepunkter og fastholdt, at det vedtagne plangrundlag var lovligt og tilstrækkeligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Gladsaxe Kommunes indirekte afgørelse om, at et...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afslag på at offentliggøre et forslag til lokal...
Læs mereLov om ombygning af Aarhus H