Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Vejle Kommune udbød i 2004 drift og vedligeholdelse af kommunens veje og parker som et begrænset udbud. Tildelingskriteriet var "det økonomisk mest fordelagtige bud". Kontrakten blev tildelt I/S Entreprenørgården, et selskab som Vejle Kommune på daværende tidspunkt var medejer af.
Dansk Byggeri indgav en klage med tre centrale påstande:
Udbudsbetingelserne fastslog, at reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven skulle finde anvendelse. Den vindende tilbudsgiver var forpligtet til at overtage de medarbejdere, der "udelukkende eller i væsentlig grad" var beskæftiget med opgaverne. Kommunen havde, baseret på oplysninger fra I/S Entreprenørgården, vedlagt en liste med 25 medarbejdere. Oplysningerne byggede på en grænse, hvor medarbejderne skulle have arbejdet mere end 50 % af deres tid på de udbudte opgaver.
En efterfølgende opgørelse viste, at fire af de 25 medarbejdere havde været beskæftiget med opgaverne i henholdsvis 47 %, 48 %, 48 % og 50 % af deres arbejdstid. Klageren mente, at denne ukorrekte angivelse gav I/S Entreprenørgården en konkurrencefordel. Vejle Kommune erkendte de to første påstande, men afviste den tredje.
Klagenævnet for Udbud gav Dansk Byggeri medhold i de to første påstande, men ikke i den tredje.
I overensstemmelse med Vejle Kommunes erkendelse konstaterede Klagenævnet, at kommunen havde handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, ved ikke at underrette de bydende om tildelingsafgørelsen, og i strid med artikel 16, stk. 1, ved ikke at offentliggøre en meddelelse om kontraktsindgåelsen.
Klagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivets artikel 3, stk. 2. Nævnet begrundede afgørelsen med følgende:
Klagenævnet afviste desuden at efterprøve detaljer i I/S Entreprenørgårdens opgørelse.
Klagenævnet bemærkede, at Vejle Kommune var forpligtet til at gennemføre et EU-udbud. Med henvisning til EF-domstolens praksis (Teckal- og Stadt Halle-dommene) kan en ordregiver kun tildele en kontrakt direkte til et selskab, hvis ordregiveren ejer og kontrollerer selskabet 100 %, hvilket ikke var tilfældet her.
Endelig bemærkede nævnet, at det havde foreslået klageren at omformulere sin påstand til at omhandle, hvorvidt kravet om overtagelse af 25 medarbejdere i sig selv skabte en konkurrencefordel, da det reelle behov målt i årsværk var mindre. Klageren fulgte ikke dette forslag, og nævnet tog ikke spørgsmålet op af egen drift.

Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.

Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Det offentlige får mere ud af sine penge, og det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, når det lykkes at skabe konkurrence om opgaverne. Sidste år inviterede kommunerne private aktører til at byde på mere end en fjerdedel af de opgaver, som det er muligt at skabe konkurrence om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet analysen ”Status for offentlig konkurrence 2025”.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
| Område | Nuværende/Gammel Regel | Foreslået Ændring | Formål |
|---|---|---|---|
| Sanktion ved manglende opdeling | Ingen specifik sanktion. | Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter. | At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter. |
| Omsætningskrav | Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium. | Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. | At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder. |
| Åbning af tilbud (Tilbudsloven) | Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation. | Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav. | At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse. |
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.
Dette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), s...
Læs mereLovforslaget har til formål at modernisere og styrke udbudsreglerne for at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd, understøt...
Læs mere
Betingelser for foreløbige forholdsregler i EU-udbudssager: Krav om uopsættelighed og standstill-periode