Anvendelsen af EU-chartret på nationale kollektive overenskomster om differentierede løntillæg for regelmæssigt og uregelmæssigt natarbejde

Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra Bundesarbeitsgericht (Tyskland) om, hvorvidt en national kollektiv overenskomst, der fastsætter forskellige løntillæg for regelmæssigt og uregelmæssigt natarbejde, er omfattet af EU-retten, og om den dermed skal overholde ligebehandlingsprincippet i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Tvisten opstod mellem Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH og to ansatte, L.B. og R.G., der udførte regelmæssigt natarbejde. I henhold til den gældende kollektive overenskomst (MTV) modtog de ansatte et løntillæg på 20% til 25% for deres natarbejde.

De ansatte gjorde gældende, at denne ordning udgjorde forskelsbehandling, da MTV fastsatte et langt højere tillæg på 40% til 50% for ansatte, der udførte uregelmæssigt natarbejde. De mente, at regelmæssigt natarbejde medførte større sundhedsrisici og sociale forstyrrelser, og at den lavere kompensation var i strid med ligebehandlingsprincippet i Chartrets artikel 20.

De differentierede løntillæg

Coca-Cola argumenterede for, at det højere tillæg for uregelmæssigt natarbejde var begrundet i, at det udgjorde en spontan indgriben i de ansattes fritid og sociale liv, samt at regelmæssigt natarbejde kompenseredes gennem andre supplerende ydelser, herunder ferie. Den tyske domstol spurgte derfor, om de nationale bestemmelser om løntillæg udgjorde en "gennemførelse af EU-retten" som omhandlet i Chartrets artikel 51, stk. 1, via arbejdstidsdirektivet (Direktiv 2003/88/EF).

Domstolen konkluderede, at en bestemmelse i en kollektiv overenskomst, der fastsætter et løntillæg for uregelmæssigt natarbejde, som er højere end det, der er fastsat for regelmæssigt natarbejde, gennemfører Direktiv 2003/88/EF som omhandlet i artikel 51, stk. 1, i Chartret.