Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en gymnasielærer med diagnosen ADHD, der var ansat som årsvikar på en ungdomsuddannelse med afdelinger i flere byer. Efter indførelsen af nye overenskomstmæssige regler i 2015 blev der stillet krav om øget fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen svarende til 31,5 timer ugentligt. Klageren havde forinden været sygemeldt med stress og belastningsreaktioner, hvilket hans læge vurderede hang sammen med arbejdsmiljøet og hans ADHD.
I forbindelse med klagerens raskmelding anbefalede hans praktiserende læge, at tilstedeværelsespligten blev begrænset mest muligt udover selve undervisningen for at undgå tilbagefald. Klageren foreslog øget fleksibilitet, så han kunne forberede sig i ro på sin bopæl, da han på grund af sin ADHD havde svært ved at filtrere stimuli fra i de fælles forberedelseslokaler på skolen. Skolens forstander afviste imidlertid at indgå "særaftaler" og fastholdt, at klageren skulle arbejde under samme vilkår som sine kolleger.
Under sagens forløb blev klageren efterfølgende afskediget med henvisning til et fald i elevtallet og lukningen af en specifik studieretning (HF2). Klageren mente, at afskedigelsen var en repressalie som følge af hans klage over manglende tilpasning og hans handicap. Indklagede argumenterede derimod for, at udvælgelsen af klageren beroede på hans specifikke fagkombination, som gjorde ham mere undværlig end andre kolleger.
| Emne | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Handicap | ADHD udgør et handicap, der kræver ro til fordybelse. | ADHD var velbehandlet og udgjorde ikke et handicap i lovens forstand. |
| Tilpasning | Krævede nedsat tilstedeværelse eller enekontor. | Tilbød nedsat tid (deltid) og henviste til eksisterende stillerum. |
| Afskedigelse | Skete pga. handicap eller som repressalie. | Skete pga. opgavebortfald og fagkombination (Dansk/Historie). |
Spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet var, om skolen havde pligt til at tilbyde specifikke tilpasninger i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a, og om afskedigelsen var i strid med loven.
Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen, hvor klageren fik delvist medhold.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klagerens ADHD udgjorde et handicap i overensstemmelse med forskelsbehandlingslovens begreb, da tilstanden medførte en langvarig begrænsning i hans evne til at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.
Nævnet fandt, at indklagede havde overtrådt Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a ved blankt at afvise at imødekomme klagerens ønske om lempet tilstedeværelse. Forstanderens udmelding om, at man ikke ønskede at lave "særaftaler", blev anset for at være i strid med pligten til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, som ikke er uforholdsmæssigt byrdefulde.
For så vidt angår afskedigelsen, fik klageren ikke medhold. Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen udelukkende skyldtes objektive forhold i form af opgavebortfald og klagerens specifikke fagkombination. Der var således ikke tale om overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 eller reglerne om repressalier i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdI klasser for elever med autisme er der ro, struktur og forudsigelighed. Når der samtidig bliver taget hensyn til den enkeltes behov, kan det støtte eleverne i at tage en studentereksamen på lige fod med andre elever.
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
En pædagog, der havde været ansat siden 2002 ved en institution for børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, blev afskediget i december 2014 efter et længerevarende sygeforløb. Klageren led af et medfødt høretab, som forværredes over tid, og hun fik i 2011 foretaget en Cochlear Implant (CI) operation på det ene øre. Efter operationen udviklede klageren udtalt lydfølsomhed, tinnitus og stressrelaterede symptomer.
Institutionen huser beboere, der ofte kommunikerer med høje og pludselige lyde, hvilket stillede særlige krav til personalets robusthed og høreevne. Gennem ansættelsen iværksatte arbejdsgiveren løbende en række omfattende skånehensyn og tilpasninger for at fastholde klageren:
Psykiatrien i Region A får ikke kritik for udredningen. Patienten var tidligere udredt for ADHD, som dengang var blevet afkræftet. Det blev vurderet usandsynligt, at patienten ville udvikle ADHD senere i livet.
Karin Bräuner Vium Mikkelsen har forsvaret sin ph.d.-afhandling om (børne)konfirmander med autismespektrumforstyrrelse. Forløbet har været et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Stift og FUV.
I marts 2014 blev klageren fuldtidssygemeldt. Der blev efterfølgende iværksat en virksomhedspraktik med henblik på en gradvis tilbagevenden til arbejdet. Under dette forløb var der dialog om at øge arbejdstiden fra de indledende få timer ugentligt op mod de kontraktmæssige 33 timer. Klageren havde imidlertid svært ved at øge sit timetal over 14 timer ugentligt uden at blive ekstremt udtrættet. Arbejdsgiveren udtrykte bekymring over det usikre tidsperspektiv for en fuld tilbagevenden, især i lyset af en kommende omdannelse af institutionen, der ville medføre en mere krævende beboersammensætning.
Sagen omhandler en musiklærer, der blev ansat ved en kommunal musikskole i 1994 med speciale i klaverundervisning. Siden...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig skolesekretær, der var ansat i et fleksjob på 17,5 timer om ugen i en kommune. Ansættelsen ...
Læs mere