Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en principiel klage over en daginstitutions praksis og retningslinjer vedrørende mandlige ansattes arbejdsopgaver. Siden 2011 havde institutionen på sin hjemmeside oplyst, at det udelukkende var de kvindelige ansatte, der hjalp børnene ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning. Institut for Menneskerettigheder indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet som en sag af almindelig offentlig interesse.
Institutionen har forklaret, at de særlige retningslinjer blev indført efter en årrække, hvor flere mandlige ansatte var blevet mødt med ubegrundede anklager om overgreb. Disse anklager havde haft store personlige konsekvenser for de berørte mænd, herunder opsigelser og ødelagt privatliv. Særreglerne blev derfor udformet i 2011 i et tæt samarbejde mellem personalegruppen, bestyrelsen og forældregruppen.
Formålet med ordningen var:
Institut for Menneskerettigheder gjorde gældende, at der var tale om direkte forskelsbehandling på grund af køn. De argumenterede for, at reglerne hvilede på en generel mistænkeliggørelse af mænd som gruppe, hvilket medførte en ringere behandling af de mandlige ansatte. Instituttet påpegede endvidere, at reglerne gjorde mænd til en mere "besværlig" arbejdskraft, hvilket kunne påvirke deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Daginstitutionen anførte derimod, at praksis ikke var til ugunst for de ansatte. Tværtimod var de mandlige medarbejdere trygge ved ordningen, og den var et nødvendigt værn i en kontekst, hvor man tidligere havde oplevet svære sager om mistanke. Institutionen fjernede dog teksten fra deres hjemmeside og ændrede praksis i juni 2016 efter et møde med kommunen, men fastholdt, at særreglerne indtil da havde været i alles interesse.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at daginstitutionens praksis var i strid med Ligebehandlingsloven.
Nævnet konstaterede, at retningslinjerne, der udelukkede mandlige ansatte fra visse opgaver, udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af køn. Ved at nægte mænd at udføre opgaver som toiletbesøg og bleskift, blev de behandlet ringere end deres kvindelige kolleger i en tilsvarende situation.
Centrale punkter i afgørelsen inkluderer:
Nævnet lagde vægt på, at retningslinjerne efter deres karakter kunne have betydning for mandlige pædagogers mulighed for at opnå og bestride beskæftigelse på lige fod med kvinder. Da institutionen ikke kunne løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, fik Institut for Menneskerettigheder medhold i klagen overtrædelse af Ligebehandlingsloven § 4.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

Sagen omhandler en mandlig handicaphjælper, der er uddannet ergoterapeut, og som siden 2003 har været ansat ved en kombineret fri- og efterskole. Klagerens primære opgave var at yde praktisk og personlig hjælp til elever med fysiske handicap, herunder bistand til personlig hygiejne, toiletbesøg og ledsagelse i fritiden. Skolen har gennem mange år optaget et begrænset antal elever i kørestol, hvor hver elev typisk tildeles to faste hjælpere.
I april 2014 modtog klageren en opsigelse med den begrundelse, at skolen ikke forventede at optage mandlige elever med fysiske funktionsnedsættelser i det kommende skoleår. Skolen anførte, at de ikke fandt det passende at lade en mandlig hjælper varetage den intime pleje af unge piger i alderen 15-18 år af hensyn til elevernes blufærdighed og intimsfære.
Mændenes Internationale Dag 19. november er en vigtig anledning til at sætte fokus på, at også mænd har udfordringer, når det gælder ligestilling. At adressere ligestilling set fra mændenes perspektiv er dog stadig en relativt ny agenda i Danmark.
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Han anførte blandt andet:
Indklagede argumenterede for, at kønnet var en afgørende faktor for stillingens udøvelse. Skolen fremhævede følgende:
| Part | Hovedargument | Fokusområde |
|---|---|---|
| Klager | Professionalisme og erfaring overtrumfer køn | Ligebehandling og faglighed |
| Skole | Hensyn til pigers blufærdighed og intimsfære | Beskyttelse af sårbare unge |

Sagen omhandler en mandlig ergoterapeut, der gennem 11 år var ansat som handicaphjælper på en kombineret fri- og eftersk...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en mandlig besøgende over indretningen og skiltningen af toiletfaciliteter i et venteområde...
Læs mere