Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Tjekkiet, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Rumænien
Generaladvokat
Ziemele
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en rumænsk domstol vedrørende fortolkningen af EU-reglerne for direkte landbrugsstøtte under den fælles landbrugspolitik (CAP), især Forordning (EU) nr. 1307/2013.
SC Avio Lucos SRL (selskabet) ansøgte om direkte økonomisk støtte for 2015 til et græsningsareal, som selskabet havde koncession på. For at opfylde det rumænske krav om minimumsaktivitet – specifikt et minimumsgræsningstryk på 0,3 storkreatur pr. hektar – havde selskabet indgået vederlagsfrie aftaler om brugslån (commodatum) med individuelle dyreejere, der stillede deres dyr til rådighed for græsning.
Den rumænske betalingsenhed, APIA, afslog ansøgningen. APIA argumenterede for, at støtten skulle nægtes, dels fordi Avio Lucos ikke anvendte egne dyr, og dels fordi brugen af brugslånsaftaler udgjorde en kunstig skabelse af betingelser med henblik på at opnå støtten, hvilket er i strid med omgåelsesklausulen i Forordning (EU) nr. 1306/2013.
Curtea de Apel Alba Iulia (appeldomstolen) ønskede Domstolens afklaring på, om den rumænske lovgivning er forenelig med EU-retten, og hvornår en juridisk person, der benytter sig af koncession og brugslån, kan betragtes som en 'aktiv landbruger', samt under hvilke omstændigheder dette kan anses for misbrug af rettigheder.
Domstolen konkluderede, at EU-retten ikke er til hinder for national lovgivning, der kræver, at minimumsaktiviteten på græsningsarealer skal udøves med dyr, som landbrugeren holder, men præciserede samtidig, at en landbruger, der råder over dyr via brugslån, ikke automatisk er udelukket fra støtte.
Artikel 4, stk. 1, litra c), nr. iii), og artikel 4, stk. 2, litra b), i Forordning nr. 1307/2013 giver medlemsstaterne en skønsmargen til at definere minimumsaktiviteten. Domstolen fandt, at et nationalt krav, der søger at fremme direkte adgang til græsningsarealer for dyreejere, der er direkte beskæftiget i landbruget, er foreneligt med CAP’s formål (sikring af rimelig levestandard for landbrugerne), forudsat at proportionalitetsprincippet overholdes.
Domstolen fastslog, at en juridisk person, der anvender arealer via koncession og dyr via brugslån, kan betragtes som en 'aktiv landbruger' (artikel 9, stk. 1, i Forordning 1307/2013), hvis følgende betingelser er opfyldt:
Brugen af en brugslånsaftale udelukker ikke automatisk landbrugeren, så længe den nationale ret vurderer, at landbrugeren reelt driver bedriften (præmis 61).
Brugen af koncessionsaftaler og vederlagsfrie brugslånsaftaler kan udgøre 'kunstigt skabte betingelser' i henhold til artikel 60 i Forordning 1306/2013, hvis de to kumulative kriterier for misbrug er opfyldt:
- Et objektivt element: Det fremgår af et sammenfald af objektive omstændigheder, at det formål, som de relevante bestemmelser forfølger (herunder sikring af støtte til reelle landbrugere), ikke er opnået, selv om betingelserne formelt er overholdt.
- Et subjektivt element: Der godtgøres et ønske om at drage fordel af EU-bestemmelserne ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel.
Det påhviler den nationale ret at foretage denne vurdering, eventuelt ved at undersøge, om aftalerne er indgået i strid med national ret, eller om det reelt stadig er dyrenes ejere, der faktisk udfører græsningen.
Europa-Parlamentet har vedtaget nye regler, der skal sikre landbrugere bedre vilkår og beskyttelse mod store opkøbere af landbrugsprodukter.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy (Polens Højesteret) vedrørende fortolkningen af artikel 138, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004. Sagen er rejst i forbindelse med en straffesag mod Łukasz Marcin Bonda, der er anklaget for svig i forbindelse med en ansøgning om arealstøtte.
Bonda havde i sin ansøgning angivet et for stort areal, hvilket resulterede i en administrativ sanktion i henhold til forordning nr. 1973/2004. Han blev efterfølgende også dømt i en straffesag for svig, men denne dom blev ophævet af den regionale ret, som indstillede sagen med henvisning til, at Bonda allerede var blevet pålagt en administrativ sanktion for de samme forhold.
Prokurator Generalny (anklagemyndigheden) appellerede denne afgørelse til Sąd Najwyższy, som forelagde Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt den administrative sanktion i artikel 138, stk. 1, i forordning nr. 1973/2004 har en strafferetlig karakter. Dette spørgsmål er afgørende for, om princippet finder anvendelse, hvilket ville forhindre en efterfølgende straffesag for de samme forhold.
En ny dom fra EU-Domstolen fastslår, at medlemslande kan beskatte indtægter fra grøn strøm, selvom producenter af fossile brændstoffer fritages for samme afgift.
EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at medlemsstater har ret til at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer på deres territorium.
Domstolen skulle således afklare, om udelukkelsen fra støtte og nedsættelsen af fremtidige støttebetalinger, som er fastsat i artikel 138, stk. 1, i forordning nr. 1973/2004, udgør en strafferetlig sanktion.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad i Bulgarien vedrørende fortolkn...
Læs mereSagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en rumænsk appeldomstol vedrørende fortolkningen af EU-regler for landbr...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Afgørelse om ophævelse og hjemvisning vedrørende tilbagebetaling af landbrugsstøtte
