Finske skatteregler om investeringsfonde: Udelukkelse af udenlandske fonde stiftet ved vedtægt strider mod frie kapitalbevægelser

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Helsingin hallinto-oikeus vedrørende fortolkningen af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed i forbindelse med Finlands beskatning af en fransk ejendomsinvesteringsfond (A SCPI).

A SCPI er en alternativ investeringsfond (AIF) etableret i Frankrig i selskabsform (i henhold til en vedtægt), hvor den nyder godt af en ordning med skattemæssig transparens, hvilket betyder, at selve fonden ikke beskattes, men at investorerne beskattes individuelt.

I Finland foretog A SCPI investeringer i fast ejendom, hvilket genererede lejeindtægter og fortjeneste. Indtil 2020 blev A SCPI anerkendt som sammenlignelig med finske investeringsfonde, der var fritaget for indkomstskat i Finland.

Ændret national lovgivning

Ved ikrafttrædelsen af den ændrede finske indkomstskattelov (§ 20a) fra 1. januar 2020 blev skattefritagelsen for udenlandske investeringsfonde dog begrænset til kun at gælde fonde, der er oprettet ved aftale (kontraktsbaseret fonde). Da A SCPI var oprettet i selskabsform (ved vedtægt), afviste de finske skattemyndigheder at tildele fonden skattefritagelse for indtægter fra finske kilder fra 2020.

Den forelæggende ret ønskede Domstolens afklaring af, om kravet om en specifik retlig form (oprettelse ved aftale) udgjorde en uforenelig restriktion på de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF), når den udenlandske fond i alle andre henseender, herunder skattemæssig transparens i hjemstaten, var objektivt sammenlignelig med en skattefritaget finsk fond.

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF og 65 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der udelukker en ikke-hjemmehørende alternativ investeringsfond, oprettet i henhold til en vedtægt, fra skattefritagelse, når den i sin hjemstat nyder godt af en ordning med skattemæssig transparens, alene fordi den ikke er oprettet ved aftale.

Restriktion på frie kapitalbevægelser

Domstolen analyserede foranstaltningen udelukkende i lyset af de frie kapitalbevægelser (Art. 63 TEUF), da A SCPI ikke havde etableret sig varigt i Finland (Art. 49 TEUF var sekundær). Den fandt, at kravet om oprettelse ved aftale udgjorde en restriktion, da det i praksis diskriminerede mod fonde, der, i overensstemmelse med lovgivningen i deres etableringsstat, har en anden juridisk form, hvilket kunne afholde dem fra at investere i Finland.

Afvisning af berettigelse

Domstolen afviste, at restriktionen kunne berettiges:

• Objektiv Sammenlignelighed: Med henblik på det finske formål om at undgå dobbeltbeskatning og behandle indirekte investeringer ligesom direkte investeringer, er en fond oprettet ved vedtægt, der er skattetransparent i hjemstaten, objektivt sammenlignelig med en finsk fond oprettet ved aftale.