Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et selskabs fradrag for en række diverse udgifter samt spørgsmålet om salgsmoms vedrørende overtagne fordringer. Selskabet, der drev revisionsvirksomhed fra hovedanpartshaverens private adresse, havde aktivitet fra oktober til december 2004.
Selskabet havde overtaget afskrevne fordringer fra et tidligere selskab, H2 ApS, for 1 kr. og modtaget betalinger på 34.062 kr. på disse. Selskabet havde ikke afregnet salgsmoms af de modtagne beløb. Skattecentret fandt, at der skulle angives salgsmoms på 20 % af de modtagne beløb, svarende til 6.813 kr., jf. Momsloven § 27, stk. 6. Selskabet påstod, at der var tale om pengefordringer, ikke debitorfordringer, og at moms derfor ikke skulle afløftes. Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse, idet der var tale om momsbelagte fordringer vedrørende revisionsvirksomhed.
Selskabet havde afholdt udgifter på 10.801,50 kr. til diverse apotekspiller, tøj, helsekost, bøger og speciallæge. Skattecentret godkendte ikke fradrag, da udgifterne ikke var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Selskabet argumenterede for, at udgifterne var almindelige driftsudgifter, og at speciallægeudgiften vedrørte en flexjobansat ægtefælle. Landsskatteretten fandt, at udgifterne til medicin, tøj og smykker var private udgifter, og at speciallægeudgiften ikke var relateret til arbejdet eller kunne anses for lønudgifter. Fradrag blev derfor ikke godkendt.
Selskabet havde fratrukket 28.868 kr. til en kantineordning, der omfattede mad, slik, vin, sodavand, øl, hundemad og tøj. Selskabet havde indtægtsført 3.480 kr. som skattepligtig værdi for måltider. Skattecentret godkendte ikke fradrag, da udgifterne ikke var erhvervsmæssigt begrundede. Selskabet henviste til, at kantineordningen var en del af ansættelsesforholdet og i overensstemmelse med kantinecirkulæret. Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke vedrørte kantinedrift og ikke var dokumenteret som erhvervsmæssigt begrundede. Fradrag blev ikke godkendt, og indtægtsførelsen skulle tilsvarende ikke ske.
Selskabet havde udbetalt 9.367 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse. Skattecentret godkendte ikke fradrag, da dokumentationskravene i henhold til TSS-cirkulære 2003-36 ikke var opfyldt. Selskabet fremlagde et kørselsregnskab. Landsskatteretten fandt, at kørselsregnskabet var mangelfuldt, da det ikke angav bil, kilometertællerudvisende eller dokumentation for erhvervsmæssig kørsel. Betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse var derfor ikke opfyldt.
Landsskatteretten stadfæstede ligeledes Skattecentrets afgørelser vedrørende en række andre udgifter, da de ikke var dokumenteret som erhvervsmæssigt begrundede eller var private udgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 2:
Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelser på alle punkter:
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler et anpartsselskabs fradrag for driftsomkostninger og moms i indkomståret 2005. Selskabet, der driver fotografvirksomhed med fokus på interiør- og reklamefoto, herunder internationale opgaver, havde fratrukket en række udgifter, som SKAT ikke anerkendte. SKATs primære begrundelse var manglende dokumentation i henhold til Bogføringsloven § 9 og Momsbekendtgørelsen §§ 40, 58 og 59, samt at udgifterne i mange tilfælde var faktureret til selskabets direktør/eneanpartshaver personligt eller havde karakter af privatforbrug.
Selskabet argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede, ofte relateret til fotooptagelser på locations og internationale aktiviteter, som var afgørende for selskabets image og medarbejderfastholdelse. Det blev anerkendt, at bogføringslovens krav ikke altid var opfyldt formelt, men det blev hævdet, at udgifterne reelt var afholdt i virksomhedens interesse, og at det i praksis var svært at få leverandører til at anføre selskabets fulde navn.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Landsskatteretten fastslog, at bevisbyrden for fradragsberettigede udgifter påhviler skatteyderen, og at denne skærpes ved personsammenfald eller typiske privatforbrugsudgifter. Retten anerkendte dog fradrag for visse udgifter, hvor dokumentationen var tilstrækkelig, eller hvor den erhvervsmæssige forbindelse var sandsynliggjort. Dette omfattede udgifter til eksterne fotografer, udstyr, malerarbejde og leje af værelse i England, samt et bidrag til en almennyttig forening. For disse godkendte Landsskatteretten også fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37.
Derimod blev en stor del af de fratrukne udgifter, herunder diverse produktionsomkostninger, personaleomkostninger, repræsentationsudgifter og rejseudgifter, ikke godkendt på grund af manglende dokumentation for deres erhvervsmæssige karakter eller fordi de blev anset for privatforbrug. Sundhedsudgifter til hovedanpartshaveren blev specifikt afvist som private, da der ikke var en generel ordning for alle ansatte. Landsskatteretten godkendte dog et skønsmæssigt ansat beløb for visse personaleudgifter, hvor det blev vurderet, at en del sandsynligvis var erhvervsmæssigt afholdt.
Sagen omhandler et reklamebureau, drevet som interessentskab af to interessenter, der klagede over SKATs afgørelse om fo...
Læs mereSagen omhandler et selskabs klage over Skattecentrets regulering af momstilsvaret for indkomstårene 2004 og 2005, som fø...
Læs mere