Afslag på køb af fodboldbilletter grundet etnisk klingende navn vurderet som ulovlig forskelsbehandling

Sagen omhandler en mand med et udenlandsk klingende navn, der i september 2018 forsøgte at købe billetter til en fodboldrejse gennem et rejsebureau. Klageren kontaktede indklagede skriftligt for at høre om muligheden for at købe fire rejser til en specifik fodboldkamp mellem et tysk og et tyrkisk hold, herunder om der var mulighed for mængderabat.

Korrespondancens forløb

Ved den indledende kontakt meddelte rejsebureauet med det samme, at de ikke kunne hjælpe. Da klageren spurgte ind til årsagen, begrundede bureauet det først med, at de ikke måtte sælge billetter til udebanefans. Klageren præciserede dog, at han ikke ønskede billetter til udebaneafsnittet. Herefter svarede bureauet direkte:

”Vi må ikke sælge til folk med tyrkisk klingende navne, da I bliver afvist ved stadion.”

Da klageren påpegede, at han tidligere havde fået oplyst, at en ansvarsfraskrivelse kunne være en løsning, afbrød bureauet korrespondancen.

Parternes argumenter

Klageren har gjort gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit navn og sin etniske oprindelse. Han anfører:

• At han har sympati for det tyske hold og altid har drømt om at se en kamp på deres stadion.
• At et navn ikke kan bruges som grundlag for at vurdere en persons intentioner eller tilhørsforhold til en bestemt fanklub.
• At han ikke betegner sig selv som fan af det tyrkiske hold.

Spørgsmålet i sagen er, om afslaget på salget af fodboldbilletterne udgør en overtrædelse af forbuddet mod direkte forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3. Indklagede har valgt ikke at afgive bemærkninger til sagen trods flere opfordringer fra nævnet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagedes afvisning af at sælge billetter til klager var i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling. Der blev lagt afgørende vægt på indklagedes egne udtalelser om, at man ikke solgte billetter til personer med "tyrkisk klingende navne".

Da indklagede ikke har svaret i sagen, er der ikke fremkommet oplysninger, der kan afkræfte formodningen om forskelsbehandling. I henhold til reglen om delt bevisbyrde i , fandt nævnet derfor, at ligebehandlingsprincippet var blevet tilsidesat.