Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag, hvor boet efter en afdød landbruger klagede over et afslag på grundbetaling for 2024. Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelsen om at være aktiv landbruger var opfyldt, efter at landbrugeren var afgået ved døden tidligt i ansøgningsåret.
Landbrugeren indsendte den 28. februar 2024 et fællesskema med ansøgning om grundbetaling for 35,66 ha. Kort efter, den 18. marts 2024, afgik landbrugeren ved døden. Som følge af dødsfaldet ophørte landbrugerens enkeltmandsvirksomhed, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø meddelte den 3. april 2024, at virksomheden var blevet afmeldt fra Register for Gødningsregnskab, da et gyldigt CVR-nummer er en forudsætning for medlemskab.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø traf den 5. marts 2025 afgørelse om afslag på grundbetaling. Styrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte kriterierne for at være aktiv landbruger efter Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024 § 7. Da landbruget var under 40 ha, og virksomheden var blevet udmeldt af Register for Gødningsregnskab, var ingen af de objektive kriterier for status som aktiv landbruger opfyldt for hele kalenderåret.
Boet efter landbrugeren anførte i klagen, at styrelsens praksis reelt afskærer landbrug under 40 ha fra at modtage støtte i det år, hvor landbrugeren dør. Klageren fremhævede følgende punkter:
Nævnet undersøgte, om de danske regler i Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024 § 7 var i overensstemmelse med EU-retten. Efter forordning (EU) 2021/2115 artikel 4, stk. 5, har medlemsstaterne frihed til at fastsætte objektive og ikke-diskriminerende kriterier for, hvem der anses som aktiv landbruger. Nævnet vurderede, at de danske kriterier (herunder 40 ha-grænsen og kravet om registrering i gødningsregnskab) var lovlige og godkendt af EU-Kommissionen som en del af den danske CAP-plan.
Nævnet fandt, at styrelsen havde overholdt det forvaltningsretlige lighedsprincippet, da reglerne blev administreret ensartet for alle ansøgere. Nævnet bemærkede, at kravet om at være aktiv landbruger skal være opfyldt i hele kalenderåret.
I forhold til landbrugerens død påpegede nævnet, at der findes regler om force majeure, som kunne have været anvendt. Efter Bekendtgørelse om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik § 15 skal force majeure dog meddeles styrelsen senest 15 arbejdsdage efter, at man er i stand til det. Da boet ikke havde påberåbt sig force majeure inden for denne frist, kunne dødsfaldet ikke begrunde en dispensation fra kravene.
Endelig stadfæstede nævnet også styrelsens ændring af afgrødekoder for visse marker, da en kontrol den 10. juli 2024 havde vist, at arealerne ikke opfyldte kravene til blomsterbrak i henhold til Bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv § 5.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse om afslag på ansøgning om grundbetaling for 2024. Nævnet finder, at klager ikke opfyldte betingelserne for at være aktiv landbruger i hele kalenderåret, da tilmeldingen til Register for Gødningsregnskab ophørte i april 2024, og de øvrige kriterier i bekendtgørelsens § 7 ikke var opfyldt. Da der ikke var anmeldt force majeure rettidigt, kunne der ikke ses bort fra den manglende overholdelse af støttebetingelserne.

Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.



En landbruger modtog i 1999 et 20-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Tilsagnet, der var meddelt i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, omfattede en mark på 11,8 ha, som skulle opretholdes som vedvarende græsareal ved afgræsning eller slæt.
I 2015 indsendte landbrugeren fællesskema, hvoraf det fremgik, at betingelserne for udbetaling ikke var opfyldt for alle tilsagnsmarker. Specifikt anmeldte landbrugeren, at mark nr. 421A3 på 1,39 ha ikke længere kunne afgræsses eller dyrkes på grund af forhøjet vandstand i Smålandsfarvandet og anmodede om, at arealet udgik af tilsagnet.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen forlænger fristen for anmeldelse af arealer med vintersæd efter ønske fra landbrugserhvervet.
Landbrugsstyrelsen traf den 19. maj 2016 afgørelse om delvist bortfald af tilsagnet for de 1,39 ha og krævede tilbagebetaling af udbetalt tilskud for 2011-2014, i alt 7.228,00 kr. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at landbrugeren ikke havde indberettet alle tilsagnsarealer og erklæret, at betingelserne var overholdt, med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 72, Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 73, stk. 3 samt Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1 og 2.
Landbrugeren meddelte den 3. juni 2016 force majeure, idet mark nr. 421A3 fra 2015 ikke kunne afgræsses af dyrevelfærdsmæssige grunde på grund af den forhøjede vandstand. Landbrugsstyrelsen underkendte dog force majeure den 5. juli 2016. Styrelsen vurderede på baggrund af ortofotos, at marken fremstod grøn og bevokset og ikke var konstant oversvømmet, og at der ikke var sket en tydelig forringelse af dens beskaffenhed. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger § 88, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, jf. stk. 4.
Klageren fastholdt, at marken var dækket af tætte tagrør, hvilket forklarede dens grønne udseende på ortofotos, og at den var uegnet til afgræsning. Klageren fremsendte fotodokumentation og en dyrlæges vurdering, der bekræftede, at marken ikke var dyrevelfærdsmæssigt egnet til afgræsning på grund af den forhøjede vandstand. En kontrollør fra Landbrugsstyrelsen skulle desuden have anbefalet klageren at klage, da kontrolløren vurderede marken uegnet til afgræsning.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at der skulle være en væsentlig ændring af forholdene for at anerkende force majeure, og at ortofotos fra 1995 til 2016 ikke viste, at marken var blevet tiltagende mere våd eller ubevokset.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag vedrørende Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på grundbetaling og gr...
Læs mere
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte f...
Læs mere