Afslag på momsgodtgørelse til rejsebureau for salg af overskydende flybilletter: Virksomheden blev ikke anset for en transportvirksomhed i Momslovens forstand.

Landsskatteretten (LSR) stadfæstede SKATs afgørelse med stemmeflertal (3 mod 1).

Flertallet lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at selskabet havde kunnet disponere over de chartrede fly på en sådan måde, at selskabet kunne anses for selv at have forestået befordringen. Flertallet henviste til SKM2005.37.ØLR og fastholdt den sproglige og forarbejdsbaserede fortolkning af 'transportvirksomhed' som den virksomhed, der selv forestår befordringen til udlandet.

Tre retsmedlemmer (herunder retsformanden) finder det ikke godtgjort, at selskabet har kunnet disponere over de omhandlede fly på en sådan måde, at selskabet kan anses for selv at have forestået befordringen. Disse retsmedlemmer finder heller ikke, at formidling af transportvirksomhed indebærer, at formidleren er omfattet af godtgørelsesordningen, jf. Østre Landsrets afgørelse offentliggjort som SKM2005.37.

Et mindretalsmedlem fandt derimod, at selskabet havde udøvet transportvirksomhed ved at chartre fly og sælge sæderne direkte for egen regning og risiko, da de havde en forpligtelse til at betale for chartringen uanset antal solgte sæder. Dette mindretalsmedlem stemte for at imødekomme klagen, men kendelsen blev afsagt efter stemmeflertallet.

Selskabets repræsentant argumenterede for, at særordningen for rejsebureauer ikke skulle finde anvendelse, da ydelserne blev videresolgt til virksomheder (juridiske personer) og ikke direkte til de endelige forbrugere (fysiske personer). De mente derfor, at de var berettiget til momsgodtgørelse.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten skulle først vurdere, om selskabet kunne anses for et rejsebureau i momsmæssig forstand, hvilket ville afgøre, om momslovens kapitel 16 a (særordningen) fandt anvendelse. Retten henviste til EU-Domstolens dom i sag C-163/91 Van Ginkel, som fastslår, at et rejsebureau kan være omfattet af særordningen, selvom det ikke sørger for transport, men blot stiller ferieboliger eller lignende til rådighed. På baggrund af de fremlagte fakturaer, hvor selskabet handlede i eget navn og leverede pakkeydelser, fandt Landsskatteretten, at selskabet var et rejsebureau i henhold til Momsloven § 67, stk. 1.

Herefter skulle retten tage stilling til, om de momsbeløb, selskabet var blevet faktureret, direkte kom "den rejsende" til gode, jf. Momsloven § 68. Da begrebet "den rejsende" ikke er defineret i momsloven eller momssystemdirektivet, foretog retten en formålsfortolkning. Retten fastslog, at "den rejsende" skal forstås som den, der faktisk forbruger ydelserne (den endelige forbruger). Selvom selskabets kunder var virksomheder, var det de ansatte i disse virksomheder, der faktisk forbrugte hotelovernatningerne, morgenmaden, mødelokalerne og bespisningen. Derfor fandt Landsskatteretten, at de indkøbte ydelser direkte kom den rejsende til gode.

Som følge heraf var selskabet ikke berettiget til momsgodtgørelse, jf. Momsloven § 68, jf. Momsloven § 45, stk. 1, 2. pkt. 2. led.