Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven (Reform af ministres vederlæggelse og regler om godtgørelse for dobbelt husførelse)

Vederlaget reguleres årligt pr. 1. april baseret på lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Vederlaget udbetales månedsvis bagud, hvilket svarer til vilkårene på det statslige arbejdsmarked, i modsætning til nuværende ministre, der får vederlag forud.

Eftervederlag for fremtidige ministre

Eftervederlagsperioden (§ 6 c) forkortes markant for fremtidige ministre. Retten til eftervederlag afhænger af den sammenhængende funktionstid:

• Mindre end 1 års funktionstid: 3 måneder.
• 1 år eller derover, men under 2 år: 6 måneder.
• 2 år eller derover, men under 3 år: 9 måneder.
• 3 år eller derover: 12 måneder (maksimal periode).

Eftervederlaget nedsættes med indtægter fra en række kilder, herunder vederlag som folketingsmedlem eller formand for Folketinget, lønindtægter fra offentlig eller privat ansættelse, og udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og ratepensioner. Dette er en udvidelse af nedsættelsesreglerne, da pensionsudbetalinger fra hverv som folketingsmedlem, Folketingets formand eller minister nu også medfører nedsættelse.

Pensionsordning for fremtidige ministre

Den nuværende tjenestemandspensionsordning erstattes af en bidragsdefineret pensionsordning (§ 6 d). Der indbetales et pensionsbidrag af ministervederlaget (efter eventuel nedsættelse, hvis ministeren også er folketingsmedlem).

Pensionsbidragssatsen vil være 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag efter § 6 a, stk 1. Det svarer til den gældende pensionsbidragssats i overenskomsten for akademikere i staten.

Ministeren kan selv anvise en pensionsordning, men den skal klausuleres mod tilbagekøb. Hvis ministeren ikke anviser en ordning, indbetales bidraget til en ordning, som Finansministeren har indgået aftale om. Ministeren er forpligtet til at modtage pensionsbidraget (§ 6 f).

Fælles bestemmelser om udgifter og godtgørelse (Kapitel 3)

Reglerne om dækning af udgifter og godtgørelse (§ 7) samles og gælder for både nuværende og fremtidige ministre. Disse vedrører ministre, der ikke er folketingsmedlemmer, og som har bopæl uden for det sjællandske område.

• Hotelovernatninger og fast supplerende bolig: Ministeren kan få dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet eller vælge at modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig. Det samlede beløb kan maksimalt udgøre 75.698 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau).
• Godtgørelse for dobbelt husførelse: Kan ydes uden dokumentation til ministre, der modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig, eller som får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau).
• Begrænsning: Der kan ikke ydes dækning for hotelovernatninger eller godtgørelse for fast supplerende bolig, hvis ministeren får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget.
• Skattefrihed: Værdien af dækkede hotelovernatninger og godtgørelser for bolig og dobbelt husførelse indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Skattemæssig behandling af pension

Lovforslaget ændrer pensionsbeskatningsloven (§ 2) for at sikre, at indbetalinger til de nye bidragsdefinerede pensionsordninger for ministre, folketingsmedlemmer og Folketingets formand behandles korrekt skattemæssigt.

Beløb, der efter... § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, jf. stk. 1. Ordningen behandles også i øvrigt i skattemæssig henseende som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Dette betyder, at indbetalingerne er bortseelsesberettigede (skattefrie ved indbetaling) og omfattet af arbejdsmarkedsbidragspligt.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2026. De nye regler for fremtidige ministre får dog først virkning fra det første folketingsvalg efter denne dato.

Centrale ændringer

Lovforslaget indebærer en enkelt, men central ændring i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Specifikt foreslås det:

• I § 1, stk. 2, ændres årstallet »2024« til: »2025«.

Denne ændring betyder, at den periode, hvor ministres grundvederlag er midlertidigt nedsat med 5 procent, forlænges til og med den 31. december 2025. Det årlige grundbeløb for ministres vederlag vil dermed fortsat udgøre 1.185.966 kr. (31. marts 2017-niveau) i den forlængede periode.

Konsekvenser af forlængelsen

Forlængelsen af den midlertidige nedsættelse får flere konsekvenser:

• Ministres grundvederlag: Forbliver nedsat med 5 procent frem til udgangen af 2025.
• Vederlag til Folketingets formand: Nedsættelsen af vederlaget til Folketingets formand vil ligeledes blive forlænget til og med den 31. december 2025, i henhold til lov om valg til Folketinget.
• Eftervederlag til forhenværende ministre: Nedsættelsen af eftervederlag til forhenværende ministre vil også blive forlænget til og med den 31. december 2025, jf. ministervederlagslovens § 3, stk. 2.

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da den lov, der ændres, ikke har gyldighed i disse områder og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft der.