Renteindtægter fra dansk selskab til skattetransparent fond ikke skattepligtige

Stillet spørgsmål

Sagens baggrund for spørgsmålet er, at Spørger står over for et ejerskifte, og køberen ønsker bekræftelse på, at der ikke var pligt til at indeholde kildeskat af renterne, jf. Kildeskatteloven § 65 D, stk. 1, da Spørger ellers hæfter for manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Kildeskatteloven § 69, stk. 2.

Kan Skatterådet bekræfte, at hverken H2 eller andre enheder skal anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renteindtægterne genereret i perioden 2017 til 2020 fra Spørger, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d?

Skatterådet bekræfter, at hverken HoldCo (H2) eller de bagvedliggende enheder/investorer er begrænset skattepligtige til Danmark af renteindtægterne fra Spørger i perioden 2017 til 2020. Spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Afgrænsning af det bindende svar

Indledningsvis bemærkede Skattestyrelsen, som Skatterådet tiltrådte, at spørgsmålet om pligt til at indeholde kildeskat efter Kildeskatteloven § 65 D, stk. 1, er en administrativ opkrævningsregel, som falder uden for rammerne for bindende svar, jf. Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 2. Svaret begrænses derfor til udelukkende at omhandle spørgsmålet om begrænset skattepligt af rentebetalingerne, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d.

Vurdering af retmæssig ejer (Beneficial Owner)

Begrænset skattepligt i Danmark for koncerninterne renter bortfalder, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter Direktiv 2003/49/EF (Rente-/Royaltydirektivet) eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO).

Skattestyrelsen fastslår, at da Fonden (H3) er skattemæssigt transparent, skal vurderingen af, hvem der er den retmæssige ejer (beneficial owner) af renteindtægterne, foretages på niveau af de bagvedliggende Investorer.

1. Investorens Status: De bagvedliggende investorer er hovedsageligt pensionskasser, som er hjemmehørende i lande, Danmark har DBO'er med (Sverige, Storbritannien, Holland, Tyskland, Island, og Danmark selv).
2. Pensionskasser og DBO: Skattestyrelsen lagde til grund, at pensionsinstitutter, der opfylder definitionen af "anerkendt pensionskasse" i OECD's modeloverenskomst, anses for hjemmehørende i den pågældende stat, selvom de er skattefritaget i deres hjemland. Dette er en præcisering af gældende retstilstand. Efter de relevante DBO'er skal kildelandsbeskatningen af rentebetalinger til disse pensionskasser frafaldes.
3. Andre Investorer: De to managementselskaber (H4 og H5), der har en lille medinvestering, er selskabsbeskattede i henholdsvis UK og Sverige og vil også opnå beskyttelse efter de respektive DBO'er.

De bagvedliggende investorer i fonden kan derfor anses som beneficial owners af rentebetalingerne, og da disse investorer nyder DBO-beskyttelse, der frafalder kildeskat på renter, opstår der ikke begrænset skattepligt i Danmark.

Vurdering af omgåelse (Ligningsloven § 3)

Skattestyrelsen undersøgte, om arrangementet kunne tilsidesættes i medfør af omgåelsesklausulen i Ligningsloven § 3 (både den gamle og den nugældende version). Bestemmelsen finder anvendelse, hvis arrangementet har et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virker mod formålet med skatteretten.

Skatterådet tiltrådte, at strukturen ikke er udtryk for misbrug eller et forsøg herpå, idet:

• Hovedparten af de bagvedliggende institutionelle investorer (pensionskasser) er hjemmehørende i EU/DBO-lande og ville have været skattefrie af renterne, selv hvis de havde modtaget dem direkte fra det danske selskab.
• Danske investorer er fuldt skattepligtige i Danmark uanset strukturen.

Da formålet med arrangementet ikke er at opnå en skattefordel, der virker mod skatterettens hensigt, skal Ligningsloven § 3 ikke anvendes.

Selskabet H2 A/S blev i 2005 opkøbt af kapitalfonden G1 LP, hjemmehørende på Jersey, via det danske holdingselskab H1 Holding A/S. Opkøbet blev finansieret gennem et lån fra G1 LP til H1 Holding A/S. I april 2006 overdrog G1 LP fordringen mod H1 Holding A/S til det nystiftede luxembourgske selskab G2 S.á.r.l. Kort tid efter overtog G2 S.á.r.l. også G1 LPs ejerandel i H1 Holding A/S, finansieret af et lån fra G1 LP til G2 S.á.r.l. af næsten samme størrelse og rente som lånet til H1 Holding A/S. Renterne i begge gældsforhold blev akkumuleret og indfriet primo november 2007, hvor betalinger fra H1 Holding A/S til G2 S.á.r.l. straks blev videreført til G1 LP.

SKAT forhøjede H1 Holding A/S's skattebetaling med kildeskat af renterne. SKAT argumenterede, at G2 S.á.r.l. ikke var den "retmæssige ejer" af renterne, men fungerede som en "gennemstrømningsenhed" (conduit company), der viderekanaliserede betalingerne til G1 LP på Jersey. Dette betød, at hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst (artikel 11, stk. 1) eller rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF, artikel 1, stk. 1 og 4) fandt anvendelse, da disse kræver, at modtageren er den retmæssige ejer. SKAT afviste også, at afgørelsen udgjorde en praksisændring med tilbagevirkende kraft, og fastholdt, at H1 Holding A/S hæftede for den manglende indeholdelse i henhold til Kildeskatteloven § 69, da selskabet burde have indset sin indeholdelsespligt. Endvidere afviste SKAT, at kravet for 2006 var forældet efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da denne bestemmelse ikke omfatter indeholdelses- og hæftelsessager.

H1 Holding A/S's repræsentant påstod, at renteskatten var opkrævet uretmæssigt. Selskabet argumenterede, at G2 S.á.r.l. var den "retmæssige ejer" af renterne, enten baseret på en internretlig fortolkning, en statisk fortolkning af OECD's kommentarer fra 1977 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, eller selv en dynamisk fortolkning af 2003-kommentarerne. Selskabet fremhævede, at G2 S.á.r.l. oppebar indkomsten i eget navn og for egen regning og påtog sig modpartsrisiko. Det blev også anført, at 92,8 % af de bagvedliggende investorer i G1 LP var hjemmehørende i EU eller overenskomststater, hvilket begrænsede den skattemæssige fordel. Selskabet mente, at rente-/royaltydirektivet fandt anvendelse, og at en beskatning ville stride mod EU's frihedsrettigheder (nu TFEU artikel 49 og artikel 63), da G2 S.á.r.l. ikke fik fradrag for sine renteudgifter. Endelig gjorde selskabet gældende, at SKATs afgørelse udgjorde en ulovlig praksisændring med tilbagevirkende kraft, og at kravet for 2006 var forældet, da skattekravet mod de bagvedliggende udenlandske skattesubjekter (investorerne) var forældet.