Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En boligejer klagede over, at en tilstandsrapport for en ejendom fra 1962 ikke nævnte to forhold: utilstrækkelig ventilation af tagrummet og et nedbøjet loft i stuen. Klageren mente, at begge dele udgjorde fejl i rapporten og krævede udbedring.
Den bygningssagkyndige, der havde udarbejdet rapporten, afviste klagen. Vedrørende ventilationen henviste den sagkyndige til, at der ikke var målt unormalt højt fugtniveau, og at eksisterende fugtaftegninger blev vurderet til at stamme fra tidligere utætheder. Angående loftet mente den sagkyndige, at nedbøjningen var normal for et loft af den alder og ikke udgjorde en "unaturlig nedbøjning".
En udpeget skønsmand konstaterede, at tagrumsventilationen var i underkanten af gældende normer. Dette skyldtes blandt andet, at isoleringen ved tagfoden lå tæt op ad den oprindelige tagbelægning, hvilket begrænsede luftindtaget. Desuden fungerede de fem ventilationshætter på tagrygningen primært til at ventilere det nye taglag, der blev lagt i 2010, og ikke selve tagrummet. Skønsmanden fandt dog ingen tegn på aktuelle skader som følge af den begrænsede ventilation, og de observerede fugtskjolder på lægterne blev anset for normale for et ældre skiffertag.
I stuen konstaterede skønsmanden en meget begrænset og svært synlig nedbøjning af loftet, som var etableret i forbindelse med en tilbygning i ca. 1974. Nedbøjningen blev vurderet til udelukkende at have kosmetisk betydning og udgjorde ingen risiko, da den havde eksisteret i over 40 år uden at udvikle sig.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt efter skønsmandens erklæring ikke grundlag for at fastslå, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser.
Skønsmanden konkluderede, at den begrænsede ventilation ikke udgjorde en nærliggende risiko for skader. Den bygningssagkyndige havde allerede i tilstandsrapporten noteret fugtaftegninger på lægter og skotrender samt et uisoleret aftræksrør. Disse noter blev anset for at være dækkende. Ifølge Håndbog for bygningssagkyndige kap. 5.03.2 skal utilstrækkelig ventilation kun anføres som en skade, hvis der er tegn på skade eller nærliggende risiko herfor. Da dette ikke var tilfældet, var det ikke en fejl, at forholdet ikke var nævnt som en skade. Skønsmanden bemærkede dog, at det med fordel kunne have været anført som en forbrugeroplysning (K1).
Nedbøjningen af loftet i stuen blev vurderet til at være minimal og inden for, hvad der kan forventes i en bygning af den pågældende alder. Da nedbøjningen ikke var "unaturlig" og kun havde kosmetisk betydning, var det i overensstemmelse med , at den bygningssagkyndige ikke havde anført det som en skade i tilstandsrapporten. Forholdet kunne dog ligeledes have været nævnt som en forbrugeroplysning (K0).
Regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen den 28. marts 2023 med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
En omfattende ekstern revision af veteranbostederne Vesterhavsgaarden og KFUM SoldaterRekreation i Høvelte frikender økonomistyringen og den socialfaglige indsats for kritik, men anbefaler skærpet tilsyn.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.

Sagen drejer sig om et krav fra forsikringstagere mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskiftefo...
Læs mere
Klageren tegnede en ejerskifteforsikring i Concordia Forsikring as i forbindelse med køb af en ejendom. Efter overtagels...
Læs mere