Klage over manglende anmærkninger om tagrumsventilation og nedbøjet loft i tilstandsrapport

En boligejer klagede over, at en tilstandsrapport for en ejendom fra 1962 ikke nævnte to forhold: utilstrækkelig ventilation af tagrummet og et nedbøjet loft i stuen. Klageren mente, at begge dele udgjorde fejl i rapporten og krævede udbedring.

Den bygningssagkyndiges vurdering

Den bygningssagkyndige, der havde udarbejdet rapporten, afviste klagen. Vedrørende ventilationen henviste den sagkyndige til, at der ikke var målt unormalt højt fugtniveau, og at eksisterende fugtaftegninger blev vurderet til at stamme fra tidligere utætheder. Angående loftet mente den sagkyndige, at nedbøjningen var normal for et loft af den alder og ikke udgjorde en "unaturlig nedbøjning".

Skønsmandens undersøgelse af tagrummet

En udpeget skønsmand konstaterede, at tagrumsventilationen var i underkanten af gældende normer. Dette skyldtes blandt andet, at isoleringen ved tagfoden lå tæt op ad den oprindelige tagbelægning, hvilket begrænsede luftindtaget. Desuden fungerede de fem ventilationshætter på tagrygningen primært til at ventilere det nye taglag, der blev lagt i 2010, og ikke selve tagrummet. Skønsmanden fandt dog ingen tegn på aktuelle skader som følge af den begrænsede ventilation, og de observerede fugtskjolder på lægterne blev anset for normale for et ældre skiffertag.

Skønsmandens undersøgelse af loftet

I stuen konstaterede skønsmanden en meget begrænset og svært synlig nedbøjning af loftet, som var etableret i forbindelse med en tilbygning i ca. 1974. Nedbøjningen blev vurderet til udelukkende at have kosmetisk betydning og udgjorde ingen risiko, da den havde eksisteret i over 40 år uden at udvikle sig.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt efter skønsmandens erklæring ikke grundlag for at fastslå, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser.

Vurdering af tagrumsventilation

Skønsmanden konkluderede, at den begrænsede ventilation ikke udgjorde en nærliggende risiko for skader. Den bygningssagkyndige havde allerede i tilstandsrapporten noteret fugtaftegninger på lægter og skotrender samt et uisoleret aftræksrør. Disse noter blev anset for at være dækkende. Ifølge Håndbog for bygningssagkyndige kap. 5.03.2 skal utilstrækkelig ventilation kun anføres som en skade, hvis der er tegn på skade eller nærliggende risiko herfor. Da dette ikke var tilfældet, var det ikke en fejl, at forholdet ikke var nævnt som en skade. Skønsmanden bemærkede dog, at det med fordel kunne have været anført som en forbrugeroplysning (K1).

Vurdering af nedbøjet loft

Nedbøjningen af loftet i stuen blev vurderet til at være minimal og inden for, hvad der kan forventes i en bygning af den pågældende alder. Da nedbøjningen ikke var "unaturlig" og kun havde kosmetisk betydning, var det i overensstemmelse med , at den bygningssagkyndige ikke havde anført det som en skade i tilstandsrapporten. Forholdet kunne dog ligeledes have været nævnt som en forbrugeroplysning (K0).