Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Klageren anmodede Kolding Kommune om aktindsigt i flere dokumenter relateret til et byggeri på ejendommen [A1], herunder et mødereferat eller notat fra den 26. november 2024, et påbud af 16. april 2024 og specifikke oplysninger om, hvorvidt koteplan 2013 var gældende for byggeriet.
Kommunen afslog oprindeligt aktindsigt i marts 2025 med den begrundelse, at dokumenterne ikke eksisterede. Klageren klagede til Planklagenævnet, som i maj 2025 ophævede og hjemviste afgørelsen. Hjemvisningen skete, da kommunen skulle indlede dialog med klageren for at præcisere anmodningens omfang og afgrænsning.
Efter dialog præciserede klageren sine ønsker. Kolding Kommune traf den 28. maj 2025 ny afgørelse om delvis aktindsigt. Kommunen gav fuld aktindsigt i mødereferatet og påbuddet af 16. april 2024 vedrørende terrænregulering. Kommunen fastholdt dog afslag på aktindsigt i de efterspurgte oplysninger om koteplan 2013, idet kommunen oplyste, at den ikke var i besiddelse af dokumenter, der bekræftede, at koteplan 2013 var gældende for byggeriet.
Planklagenævnet fastslog, at de var kompetente til at behandle klagen, da aktindsigtsanmodningen vedrørte dokumenter i en sag om påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold (terrænregulering) i henhold til lokalplan, hvilket er omfattet af nævnets klagekompetence efter Planlovens § 58.
Planklagenævnet kunne ikke give klageren medhold i klagen over Kolding Kommunes afgørelse af 28. maj 2025.
Nævnet bemærkede, at retten til aktindsigt i dokumenter udelukkende omfatter eksisterende dokumenter. Dette følger af Lov om offentlighed i forvaltningen § 7, stk. 1, Forvaltningslovens § 9, stk. 1 og Lov om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, stk. 1.
Kommunen havde allerede udleveret de eksisterende dokumenter, herunder mødereferatet og påbuddet. For så vidt angår de efterspurgte oplysninger om koteplan 2013, oplyste kommunen, at den ikke var i besiddelse af sådanne dokumenter.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at betvivle kommunens oplysninger om, at de ikke var i besiddelse af de efterspurgte oplysninger, og konstaterede derfor, at kommunen ikke havde overtrådt reglerne om aktindsigt ved ikke at udlevere dokumenter, der ikke fandtes.
Aktindsigtsafgørelser kan påklages til den klageinstans, der behandler selve hovedsagen, jf. samt tilsvarende regler i og .
Klagerens anførsler vedrørende kommunens generelle sagsbehandling og manglende mundtlig dialog blev afvist. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, som ikke har betydning for gyldigheden af den påklagede afgørelse. Disse forhold er tilsynsspørgsmål, som henhører under Ankestyrelsen, jf. Lov om kommunernes styrelse Kapitel VI.
Planklagenævnets afgørelse er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Glostrup KommuneGlostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Udlændingestyrelsen
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Udlændingestyrelsen og Tønder Kommune har indgået ny operatørkontrakt om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. for 2025.
Mål- og resultatplanen beskriver Hjemrejsestyrelsens faglige og finansielle forventninger til 2023, herunder væsentlige forhold der forventes at påvirke styrelsens aktiviteter og fremtidige indsats.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.
Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes afslag på aktindsigt i sager vedrørende et drivhus og en overdækket te...
Læs mereSagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse af 27. maj 2020 om godkendelse af anmeldt virksomhed på en e...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
