Myndigheds krav om skriftlighed over for ordblind borger var indirekte forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen.

Afvisning af klage over hjemmesidens udformning

Nævnet vurderede indledningsvist, at de ikke har kompetence til at behandle den del af klagen, der vedrører selve udformningen og den tekniske tilgængelighed af myndighedens hjemmeside. Dette område er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, hvor tilsynet føres af Digitaliseringsstyrelsen. Nævnet afviste derfor at behandle dette punkt, jf. Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Vurdering af den telefoniske håndtering

Nævnet slog fast, at klageren har et handicap i lovens forstand, jf. Handicapdiskriminationsloven § 2, da hans ordblindhed medfører betydelige funktionsbegrænsninger i læsning og skrivning.

Da myndigheden ikke bestred klagerens udlægning af telefonsamtalen, lagde nævnet til grund, at der var blevet stillet krav om skriftlighed. Dette krav vurderedes som indirekte forskelsbehandling, da en neutral betingelse om skriftlighed stiller ordblinde væsentligt dårligere end andre, jf. Handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 2. Myndigheden formåede ikke at løfte bevisbyrden for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling, jf. Handicapdiskriminationsloven § 10.

Resultat og godtgørelse

Selvom klageren fik medhold i, at han var blevet udsat for forskelsbehandling, valgte nævnet ikke at tilkende en godtgørelse. Begrundelsen herfor var:

• At myndigheden efterfølgende havde fulgt op på henvendelsen.
• At myndigheden i flere andre tilfælde har efterlevet deres pligt til at modtage mundtlige klager fra den pågældende borger.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Handicapdiskriminationsloven § 11 vedrørende godtgørelse.

Klageren gjorde gældende, at afslaget udgjorde direkte forskelsbehandling fra virksomhedens side og indirekte forskelsbehandling fra kommunens side. Han fremhævede, at:

• Kommunikation kunne foregå via tegnsprogstolk eller fjerntolkning.
• Han kunne benytte den særlige alarmtjeneste for døve (SMS til 112) i nødstilfælde.
• Efter få introduktionsbesøg ville borgerne føle sig trygge, og man kunne kommunikere skriftligt eller ved tegn.

Virksomheden og kommunen forsvarede kravet med henvisning til borgernes særlige behov:

Det blev oplyst, at virksomheden allerede beskæftigede fem chauffører, hvoraf to var døve. Disse to varetog dog ruter med erhvervsvask og øvrig vask, hvor den direkte kontakt med sårbare borgere var minimal.