Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en fader, der har indbragt en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn. Klagen bunder i, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen automatisk skete til barnets mor, og at faderen ikke blev orienteret om udbetalingerne eller modtog kommunikation herom fra Udbetaling Danmark.\n\nKlageren, der er samlevende med sin hustru og har fælles forældremyndighed over deres børn, argumenterede for, at han som mand og far blev udelukket fra en væsentlig del af sine børns liv. Han påpegede en uligevægt i systemet, hvor hans indkomstgrundlag blev brugt til at beregne og eventuelt nedsætte ydelsen, uden at han selv kunne få adgang til oplysninger om sagens faktiske forhold. Klageren mente, at denne praksis favoriserede moderen og fastholdt en urimelig forskelsbehandling i et moderne samfund, hvor der burde være ligestilling mellem forældrene.\n\nSagen rejste juridiske spørgsmål om, hvorvidt reglerne i Lov om børne- og ungeydelse § 4, som de var affattet på klagetidspunktet, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn. Der blev desuden argumenteret for, at faderen burde anses som part i sagen hos Udbetaling Danmark på lige fod med moderen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at nævnet ikke kunne behandle klagen, da forholdet falder uden for nævnets kompetence. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at Ligestillingsloven § 1a, stk. 1, nr. 2 primært omhandler adgang til varer og tjenesteydelser. \n\nNævnets vurdering var baseret på følgende punkter:\n\n- Social sikringsydelse: Børne- og ungeydelsen har karakter af en social sikringsydelse og kan derfor ikke defineres som en "vare" eller en "tjenesteydelse" i direktivets eller ligestillingslovens forstand.\n- Lovbestemt udbetaling: Da udbetalingen til moderen fulgte direkte af den dagældende affattelse af Lov om børne- og ungeydelse § 4, fandt nævnet ikke grundlag for at behandle spørgsmålet om forskelsbehandling.\n- Partsstatus: Spørgsmålet om, hvorvidt en person skal betragtes som part i en forvaltningssag eller har ret til aktindsigt, hører under Folketingets Ombudsmand og ikke Ligebehandlingsnævnet.\n\nSom følge heraf blev sagen afvist i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Fra 1. januar 2026 kan Familieretshuset udstede en erklæring til udbetaling af børne- og ungeydelse i sager med fælles forældremyndighed, hvor barnet opholder sig mest hos den ene forælder.



Denne sag vedrører en biologisk far, der rettede henvendelse til en offentlig myndighed for at få oplysninger om udbetalingen af børne- og ungeydelse for sine børn. Klager lever sammen med sin ægtefælle og oplyste, at ydelsen automatisk indsættes på deres fælles konto. Ved telefonisk kontakt nægtede myndigheden dog at udlevere oplysninger til faderen.
Da klager ønskede at vide, om ydelsen var udbetalt, blev han informeret om, at han ikke var registreret som part i sagen. Myndigheden fastholdt, at sagsbehandleren derfor ikke måtte besvare hans forespørgsel. Klager gjorde gældende, at denne praksis udgør forskelsbehandling på grund af køn, da han som forælder med forældremyndighed bør have adgang til oplysninger om sine egne børn på lige fod med moderen.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Mændenes Internationale Dag 19. november er en vigtig anledning til at sætte fokus på, at også mænd har udfordringer, når det gælder ligestilling. At adressere ligestilling set fra mændenes perspektiv er dog stadig en relativt ny agenda i Danmark.
Indklagede fremførte følgende argumenter:
Det juridiske omdrejningspunkt var, om denne administrative praksis vedrørende partsstatus og informationsadgang stred mod Ligestillingsloven.

Sagen omhandler en far, der føler sig forskelsbehandlet på grund af sit køn i forbindelse med administrationen af børne-...
Læs mere
Sagen omhandler en far til et adopteret barn, der følte sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse m...
Læs mere