Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Sagen omhandler registrerbarheden af varemærket "M A N" for en række tekniske produkter, herunder køretøjer og motorer. Ansøgningen blev indgivet i 1981 af det tyske firma MAN Aktiengesellschaft, men blev oprindeligt afvist af Patentdirektoratet med den begrundelse, at mærket bestod af en simpel bogstavkombination uden fornødent særpræg i henhold til Varemærkeloven § 13. Sagen blev efterfølgende indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, hvor spørgsmålet om mærkets indarbejdelse og internationale anerkendelse var centralt.
Patentdirektoratet vurderede oprindeligt, at bogstaverne "M A N" ikke besad et iboende særpræg. Efter dansk varemærkepraksis på daværende tidspunkt blev bogstavmærker bestående af få bogstaver betragtet som ikke-distinkte, medmindre de var grafisk udformet på en særlig måde eller kunne bevise en omfattende markedsbrug. Direktoratet fandt ikke, at de fremlagte beviser for mærkets brug i Danmark var tilstrækkelige til at begrunde en registrering på baggrund af indarbejdelse for samtlige ansøgte vareklasser på ansøgningstidspunktet.
Klageren anførte, at mærket var verdenskendt og havde været anvendt som virksomhedskendetegn siden begyndelsen af det 20. århundrede som en forkortelse for "Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg". De argumenterede for, at mærket blev opfattet som en entydig kildeangivelse for deres produkter og fremlagde dokumentation for:
Vurderingen af særpræg blev foretaget i forhold til de specifikke vareklasser i ansøgningen:
| Klasse | Primære varer | Relevans for vurderingen |
|---|---|---|
| 7 | Industrimotorer og turbineanlæg | Specialiseret marked med højt kendskab til MAN |
| 12 | Lastvogne, busser og komponenter | Bredt kendskab i hele transportbranchen |
| 37 | Service og reparation | Direkte tilknyttet de mærkede fysiske produkter |
Ankenævnet foretog en samlet vurdering af mærkets status i Danmark. Nævnet lagde vægt på, at selvom bogstavkombinationer som udgangspunkt er svage, har "M A N" gennem årtier vundet en sådan udbredelse og anerkendelse, at det opfylder betingelserne for indarbejdelse i Varemærkeloven § 13, stk. 3. Det blev bemærket, at mærket i den relevante omsætningskreds blev opfattet som et specifikt varemærke og ikke blot som en teknisk betegnelse eller tilfældige bogstaver.
"På grundlag af den forelagte dokumentation findes det godtgjort, at varemærket M A N har opnået en sådan grad af indarbejdelse i Danmark for de ansøgte varer, at det er berettiget til beskyttelse via registrering."
Ankenævnet for Patenter og Varemærker omstødte Patentdirektoratets afslag. Afgørelsen fastslog, at varemærket "M A N" havde erhvervet det fornødne særpræg gennem intensiv og langvarig brug på det danske marked. Nævnet lagde særlig vægt på mærkets stærke position inden for tung industri og transportsektoren, hvor mærket blev anset for at være et klart kendetegn for klagerens virksomhed. Som følge heraf blev sagen hjemvist til direktoratet med henblik på endelig registrering af varemærket i de ansøgte klasser.
Patent- og VaremærkestyrelsenPatent- og Varemærkestyrelsen implementerer harmoniseret EU-praksis for behandling af varemærker og vurdering af sloganers særpræg.
Patent- og VaremærkestyrelsenPatent- og Varemærkestyrelsen
Sagen omhandlede Philip Morris Brands Sàrl’s (Philip Morris) søgsmål mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Ankenævnet) med påstand om, at Ankenævnets afgørelse skulle ophæves. Ankenævnets afgørelse fastholdt, at et specifikt mærke, som Philip Morris søgte registreret for opvarmede tobaksvarer (under varemærket iQOS), manglede fornødent særpræg og derfor ikke kunne registreres i medfør af .
Efter en årelang strid med den irske konkurrent Supermac’s har McDonald’s fået medhold i en ankesag og sikrer dermed rettighederne til navnet 'Big Mac'.
Patent- og Varemærkestyrelsen har i regi af Konvergens Program projekt CP15 arbejdet sammen med en række andre europæiske varemærkemyndigheder for at opnå større harmonisering i myndighedernes vurdering af ligheden mellem varer og tjenesteydelser i varemærkesager.
Philip Morris gjorde gældende, at det ansøgte mærke, der bestod af et specifikt design og en farvekombination, havde opnået særpræg gennem indarbejdelse som følge af intensiv og omfattende brug i Danmark og EU. De hævdede, at mærket i betydelig grad adskilte deres produkter fra konkurrenternes og var blevet genkendt af den relevante kundekreds.
Philip Morris fremlagde omfattende dokumentation, herunder:
Sagsøger gjorde gældende, at: "Det ansøgte mærke har opnået det fornødne særpræg gennem intens markedsføring og brug, hvorfor registrering ikke kan afvises alene på baggrund af de absolutte registreringshindringer i Varemærkeloven."
Ankenævnet krævede frifindelse, idet de fastholdt, at det ansøgte mærke var en simpel kombination af almindelige geometriske elementer og farver, som ikke umiddelbart adskilte sig fra, hvad der var sædvanligt i tobaksbranchen. Derfor fandtes det ikke at have et iboende særpræg.
Ankenævnet bestred desuden, at Philip Morris havde ført tilstrækkeligt bevis for indarbejdelse i Danmark i henhold til Varemærkeloven § 15, stk. 2:
| Varemærkeretligt princip | Philip Morris' påstand | Ankenævnets indsigelse |
|---|---|---|
| Iboende særpræg | Mærket er grafisk særskilt. | Mærket er en simpel geometrisk form/farve kombination. |
| Indarbejdelse | Dokumenteret via salg og undersøgelser. | Ikke tilstrækkelig dokumentation rettet mod det danske marked. |
Sagen krævede således en detaljeret vurdering af dokumentationsbyrden for indarbejdelse for at overvinde den oprindelige mangel på særpræg.
Denne sag omhandlede en kommerciel tvist mellem sagsøger, **VVS-Eksperten A/S**, og sagsøgte, **Kliplev VVS og Sydventil...
Læs mere
Sagen omhandler to sager, hvor registreringen af ordmærkerne »Multi Markets Fund MMF« og »NAI – Der Natur-Aktien-Index« ...
Læs mereForslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter (Lovforslag nr. L 3)
