Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en studerende, der som led i sin uddannelse til markedsføringsøkonom påbegyndte et obligatorisk virksomhedspraktikforløb hos en privat virksomhed i januar 2012. Praktikken var planlagt til at vare mindst tre måneder med fokus på opgaver inden for logistik og intern salg. Allerede fire dage efter opstarten valgte virksomheden dog at afbryde samarbejdet.
Kort efter praktikkens start blev virksomheden opmærksom på praktikantens politiske engagement som leder af et nationalistisk parti. Gennem medieomtale fandt virksomheden frem til, at praktikanten var sigtet for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf, samt at han tidligere var citeret for kontroversielle udtalelser om racer og religion. Dette skabte bekymring hos virksomheden for både det interne arbejdsmiljø og virksomhedens eksterne omdømme.
Virksomheden argumenterede for, at afbrydelsen ikke var politisk motiveret, men derimod begrundet i den "negative eksponering", praktikanten medførte. De anførte, at hans tilstedeværelse skabte uro blandt de ansatte, og at der var en reel risiko for kundetab. Desuden mente virksomheden, at en ulønnet praktikant ikke var omfattet af beskyttelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, da der ikke forelå et egentligt ansættelsesforhold.
Praktikanten gjorde derimod gældende, at afskedigelsen var et direkte resultat af hans politiske anskuelser. Han henviste blandt andet til udtalelser fra virksomhedens ledelse i pressen, hvor det blev nævnt, at hans værdier var uforenelige med virksomhedens politik. Han bestred desuden virksomhedens fremstilling af, at der skulle være indgået en aftale med uddannelsesinstitutionen om afbrydelsen.
| Part | Primært argument |
|---|---|
| Klager | Afbrydelsen skyldtes udelukkende politisk diskrimination baseret på hans anskuelser som nationalist. |
| Beslutningen var en driftsmæssig nødvendighed for at undgå uro og negativ association med kontroversielle udtalelser. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at virksomheden havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet fastslog indledningsvist, at en person i et obligatorisk uddannelsespraktikforløb er omfattet af lovens beskyttelse mod forskelsbehandling.
Nævnet fandt, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling. Virksomheden kunne ikke løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Nævnet lagde særlig vægt på følgende:
Som følge af overtrædelsen blev virksomheden pålagt at betale en godtgørelse til klageren. Beløbet blev fastsat ud fra sagens alvor og hændelsens karakter.
| Type | Beløb |
|---|---|
| Godtgørelse | 25.000 kr. |
| Forrentning | Procesrente fra 21. februar 2012 |
Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en mand, der i september 2012 blev ansat som telesælger hos en større medievirksomhed. Ved siden af sit civile erhverv var manden aktiv som leder af et politisk parti på den nationale fløj. I den første tid af ansættelsen præsterede han gode salgsresultater, opnåede betydelig provision og modtog ros fra sine overordnede for både sin faglige indsats og sit bidrag til det sociale miljø i teamet.
Konflikten opstod i kølvandet på en julefrokost i december 2012, hvor mandens politiske engagement blev kendt blandt kollegerne. Selvom han understregede, at han ønskede at holde politik og arbejde adskilt, spredte kendskabet til hans politiske tilhørsforhold og tidligere udtalelser i medierne sig hurtigt i afdelingen. Kort efter blev han indkaldt til en samtale og opsagt uden en skriftlig begrundelse, idet virksomheden henviste til en intern praksis om ikke at begrunde opsigelser inden for de første ni måneders ansættelse.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Redegørelsen om parallelsamfund 2020 gør status over den hidtidige implementering af indsatsen mod parallelsamfund og giver et statistisk overblik over udviklingen i udsatte boligområder.
| Part | Primære argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldes hans politiske anskuelse. Han påpeger, at han har passet sit arbejde, overholdt alle forpligtelser og ikke har ytret politiske holdninger i arbejdstiden. |
| Indklagede | Hævder, at opsigelsen var begrundet i driftsmæssige hensyn. Omkring 12 kolleger (ca. 25% af afdelingen) havde udtrykt utryghed ved at arbejde sammen med klager grundet hans offentlige udtalelser, hvilket skabte risiko for uro og sygemeldinger. |
Virksomheden fremlagde under sagen eksempler på klagers tidligere udtalelser i medierne om etnicitet og intelligens som grundlag for medarbejdernes utryghed. Der blev ligeledes peget på, at virksomheden ønskede at beskytte sine ansatte med anden etnisk baggrund end dansk.
Sagen omhandler en civilingeniør med anden etnisk oprindelse end dansk, der var ansat som vikar via et vikarbureau som p...
Læs mereDenne sag omhandler en frivillig i Virksomhedshjemmeværnet, som fik ophævet sin kontrakt efter mere end seks års tjenest...
Læs mereLov om udmøntning af Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser
